Der forventes at være en vild slutspurt, når danskerne inden 31. maj skal af med deres 1000-kronesedler. 

Der er nemlig 1000-sedler i omløb for mere end to milliarder kroner, skriver retailnews.dk på baggrund af tal fra Nationalbanken. 

Dansk Erhverv spår derfor, at der kan komme et uvant pres på butikkernes kontantbeholdninger frem mod deadline ved udgangen af maj, når de sidste sedler dukker op fra gemmerne.

Derfor opfordrer man nu butikkerne til at forberede sig på slutspurten ved at sikre, at der er nok byttepenge i kassen.

Eksempelvis foreslås det, at der ses på muligheden for at undlade at tage imod 1000-kronesedler, hvis købet er under 250 kroner.

»Reglen skal sikre en balance mellem muligheden for at betale kontant og hensynet til både medarbejdernes sikkerhed og de ekstra omkostninger ved at håndtere kontanter,« lyder det fra Dansk Erhverv til mediet. 

Et meget stort antal detailvirksomheder, især blandt de største, er medlemmer hos Dansk Erhverv.

Sidst på måneden begynder der i øvrigt at dukke klistermærker op ved kasserne i butikkerne, der skal minde kunderne om, at gyldigheden af de største sedler lakker mod enden. 

Spar kassen

Hvordan får du mest sommerferie for pengene? Og hvad er de bedste råd til at spare penge, når du booker sommerferie? Det handler dette afsnit af Spar Kassen om, hvor Mike Dejworek fra Rejsespejder er i studiet. Vært: Laura Nørkjær Seligmann, journalist ved Euroinvestor Gæst: Mike Dejworek, stifter af Rejsespejder Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske