Det er forbundet med 'usikkerhed', hvor meget regeringens bebudede momssænkelse på fødevare rent faktisk vil slå igennem i form af lavere priser ude i supermarkeder. Det erkender skatte- og vækstministeren.
Det er regeringens helt store slagnummer.
Det skal være billigere for danskerne at fylde indkøbskurven i supermarkedet, og det skal ske ved at fjerne momsen helt på frugt og grønt og halvere den på alle andre fødevarer.
Onsdag var momssænkningen igen øverst på den politiske dagsorden, da regeringen på et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen i spidsen præsenterede sit arbejdsprogram for resten af 2026.
»Det vil ikke mindst tilgodese familier med lave indkomster, hvor udgiften til fødevarer fylder mere i økonomien end hos andre,« sagde Mette Frederiksen.
Men danskerne kan ikke være sikre på, at momssænkingen vil give mærkbart lavere priser på gulerødder, hakket oksekød og andre fødevarer.
Afsenderen på det budskab er ganske overraskende.
Det er nemlig ingen ringere end regeringens egen skatte- og vækstminister, Jakob Engel-Schmidt (M).
I et svar til Folketingets finansudvalg fra 4. august i år skriver han, at effekten af momssænkelser ude hos forbrugerne er ‘forbundet med usikkerhed’.
Konklusionerne i de internationale studiers undersøgelse af, hvor meget momssænkelser i praksis slår igennem i lavere priser er nemlig langt fra entydige.
I den tabel, skatteministeren har vedlagt i sit svar til Finansudvalget, fremgår det, at momssænkelsernes betydning for den pris, kunderne reelt skal betale - det såkaldte prisgennemslag -varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse.
I værste fald er prisgennemslaget blot seks procent.
Oversat til jævnt dansk betyder det, at hver gang regeringen bruger 100 skattekroner på at sænke momsen på frugt, grønt og andre fødevarer, bliver det kun seks kroner billigere for de danske forbrugere ude i supermarkederne.
Resten af pengene - altså 94 kroner - ender som øget profit i detailledet og bliver spist op af bureaukrati. Altså i værste fald.
I bedste fald er prisgennemslaget 100 procent; altså at lavere moms vil slå igennem krone til krone ude i supermarkederne.
Prisgennemslaget varierer fra land til land, fra varegruppe til varegruppe og ikke mindst over tid, viser undersøgelserne.
Med andre ord er der altså ingen garanti for, at en indkøbskurv med frugt og grønt, der i dag koste 100 kroner, vil falde til 80 kroner, når (eller hvis) regeringen får indført nulmoms på frugt og grønt.
Hvis regeringen gerne vil give danskerne en økonomisk håndsrækning, er det ifølge den økonomiske sagkundskab indiskutabelt langt mere effektivt at skrue på andre knapper i skatte- og afgiftssystemet.
Det er blandt andet blevet foreslået at permanentgøre den midlertidige el-afgiftslempelse i 2026-2027.
Det vil koste seks-syv millarder kroner om året og give en typisk børnefamilie med to voksne og to børn, der bor i hus, en årlig skattelettelse på cirka 4.000 kroner fra 2028 og frem.
Til sammenligning koster momssænkelsen skatteyderne 17,4 milliarder kroner årligt.
Hovedparten af de penge - cirka 10 millarder kroner om om året - skal kradses ind til statskassen ved de facto at hæve indkomstskatterne for alle danskere med indkomster under 58.000 kroner om måneden.
Det skal ske ved i to år at fastfryse beløbsgrænserne i skattelovgivningen, herunder personfradraget.
I praksis svarer det ifølge tænketanken Cepos, som benytter samme regnemetoder som regeringen, til en årlig skattestigning på cirka 4.500 kroner for en arbejderfamilie med to børn.
Med den ene hånd vil regeringen altså give danskerne en momssænkelse med usikker effekt på fødevarepriserne, mens den med den anden hånd vil finansiere det med en stensikker skattestigning.
På pressemødet onsdag havde de fire partiledere travlt med at parere journalisternes kritiske spørgsmål om den usikre effekt af den bebudede momssænkelse.
Og nogen garanti blev der ikke udstukket.
Statsminister Mette Frederiksen udtrykte det sådan her:
»Jeg er stadig så håbefuldt og tillidsfuldt et menneske, at jeg tror på, at vi i det her lille land, der kan vi godt lave en aftale med supermarkederne om, at det kommer ‘Erna Johansen’ til gode og ikke supermarkedet.«
Det statsministerielle håb må alle Danmarks ‘Erna Johansen’er’ så bare krydse fingre for, at Føtex, SuperBrugsen, Rema 1000 og de andre supermarkedskæder samt deres leverandørerne og fødevareprocenterne så kan og vil honorere.