Sidste chance: Over en million danskere bør tjekke Skat
De nye satser kan give flere penge på lønsedlen allerede nu. Men overser du én vigtig detalje, må du vente.

De nye satser kan give flere penge på lønsedlen allerede nu. Men overser du én vigtig detalje, må du vente.

Hvis de vil have de forhøjede satser for kørselsfradrag med på juli-lønnen er tiden ved at rinde ud.
Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside.
For selvom kørselsfradraget for 2026 er blevet forhøjet med tilbagevirkende kraft for hele året, så kommer pengene ikke nødvendigvis automatisk.
Man skal derfor have opdateret sin forskudsopgørelse senest søndag 20. juli.
Retter man først forskudsopgørelsen efter søndag, men før 21. august, vil fradraget som udgangspunkt først slå igennem på august-lønnen.
Og der er en vigtig detalje.
Også pendlere, der allerede har registreret deres kørselsfradrag før 9. juli, skal ind og opdatere forskudsopgørelsen igen.
Ellers får de ikke de forhøjede satser med i den løbende skat for 2026.
Over en million borgere bruger hvert år kørselsfradraget, som dermed er det mest anvendte fradrag.
Man kan få kørselsfradrag, hvis man har mere end 12 kilometer mellem hjem og arbejde. Altså mere end 24 kilometer samlet til og fra arbejde.
Ifølge Skattestyrelsen hæves den almindelige sats med 89 øre pr. kilometer op til 120 kørte kilometer.
For kørsel over 120 kilometer hæves satsen med 45 øre pr. kilometer.
Pendlere fra yderkommuner får hævet satsen med 98 øre.