Debatten har raset, og løfterne har været mange.
Mens påsken står for døren og dyrevelfærd fylder i valgkampen, udkæmpes der en kamp om turbokyllingen.
B.T. kunne lørdag afsløre, at Lidl trods løfter om det modsatte igen har bragt den udskældte slagtekylling ind i deres kølediske.
Men hvad er det med kyllingen med det berygtede navn, og hvor meget fylder den egentlig i danskernes hverdag?
Peter Sandøe, som er professor i bioetik ved Københavns Universitet, forklarer, at det hurtigtvoksende fjerkræ har vakt stor debat.
Han kalder i den forbindelse også aktører ud på deres dobbeltmoral, og siger, at der er mange, der bærer et ansvar for dyrevelfærden i Danmark.
For der er forskel på de langtsomtvoksende og de kyllinger, der vokser hurtigt. Deres officielle navn er Ross 308.
»De forskere, der fokuserer på dyrenes adfærd melder jo, at det især er besværet gang, der er problemet for de her dyr,« siger han og fortsætter:
»De siger, at de derfor er mindre frie til at bevæge sig rundt, og det skaber velfærdsproblemer for dem.«
Selv har Peter Sandøe kigget på, hvordan det står til med danskernes indkøb af velfærdskyllinger overfor de hurtigtvoksende typer.
For i dagligvarehandlen går man tilbage på løfter, og købet af turbokyllingen stiger generelt.
De seneste tal viser, at hvor vi i 2023 lå på hele 39 procent velfærdskyllinger ud af hele den samlede mængde, var det tal i 2024 gået voldsomt tilbage til 33 procent, som det var i 2022.
»Vi kan se, at når folk bliver pressede på økonomien, vælger de billige kyllinger,« siger Sandøe og fortsætter:
»Vi har ingen indikationer om, at den stigende tendens til at købe flere af de billige hurtigt voksende kyllinger ikke er fortsat ind i 2025.«
Med andre ord er der blevet meldt en hel masse positive ting ud, men når det kommer til handling, skal man lede lidt længere efter lyspunkterne.
Professoren understreger, at forbrugerne selvfølgelig har et ansvar og kan rykke en masse. Det kan dagligvarehandlen dog i særdeleshed også, mener han.
»De har et stort ansvar, når det kommer til dyrevelfærd, og man kunne se, hvordan de sikrede udfasningen af buræggene,« siger han.
Et andet eksempel på dagligvarehandlens indvirkning er i Holland.
Der har supermarkeder og handlende været med til at gå forrest på en udfasning af det hurtigtvoksende fjerkræ.
Peter Sandøe er heller ikke bleg for at sige, at der efter hans mening ikke må være så langt imellem, hvad dagligvarebutikker profilerer sig på, og hvad de rent faktisk gør.
»Jeg synes da, at det er tyk dobbeltmoral, når man slår sig op på at der ikke er turbokylling i ens supermarked længere, og så er de pludselig i kølediskene igen, uden at man melder det ud.«
Turbokyllingen er en race lavet til at kunne vokse fra at veje 50 gram til at veje to kilo.
I 2024 gik de blandt andet på Aarhus Universitet store dele af den forskning, der er lavet om de hurtigtvoksende kyllinger igennem. Og den viste, at der er mærkbar forskel på turbokyllingen og velfærdskyllingens velfærd.
Her lød det blandt andet, at kyllingetyper, der er hurtigtvoksende, har »øget forekomst af lidelser, der påvirker deres ben,« hvilket pårvirker deres helbred på flere måder.
Derudover viste gennemgangen også, at de hurtigtvoksende kyllinger har flere tilfælde af hjertekar-problemer og øget dødelighed.
Velfærdskyllingerne kan genkendes på, at de har mindst et velfærdshjerte på pakningen.
Du kan lytte til B.T. Valgkamp på B.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:
