Det gør ondt i lommeforet at tanke bilen i øjeblikket.

Olie-, benzin og dieselpriser er banket op i kølvandet på USA og Israels krig mod Iran og har trukket inflationen med op.

Torsdag kom der nye tal for inflationen i euro-områder, der viste, at inflationen i april steg til 3,0 procent mod 2,6 procent i marts.

Herhjemme viser de seneste tal, at inflationen ramte 1,2 procent i marts mod 0,7 procent i februar.

Selvom det er blevet væsentlig dyrere at tanke bilen og opvarme boligen med olie- eller gasfyr, har de fleste danskere fortsat en solid økonomi.

Danskernes indkomster steg nemlig ganske pænt sidste år, viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik.

Den gennemsnitlige indkomst (A-indkomst) før skat ramte sidste år 362.700 kroner.

Det er en stigning på 13.600 kroner svarende til 3,9 procent i forhold til 2024.

Da inflationen lå på 1,9 procent i 2025, betyder det, at den gennemsnitlige realindkomst sted med flotte 2,0 procent sidste år. Med andre ord steg danskernes købekraft med 2,0 procent i 2025, hvilket er væsentlige højere end det historiske gennemsnit de seneste 10 år.

»2025 blev endnu et år, hvor der var vind i sejlene til danskernes privatøkonomi. Året bød blandt andet på fremgang i beskæftigelsen og reallønnen, hvilket bidrog til, at der sidste år var en pæn pil op for indkomsterne herhjemme,« siger Helle Dalsgaard, rådgivningsleder i Sampension.

Hun fortsætter:

»Den privatøkonomiske medvind er generelt forsat ind i 2026. Men i hvilken grad den kommer til at fortsætte resten af året, afhænger ikke mindst af situationen i Mellemøsten.«

»For der er helt åbenlyst stor usikkerhed om, hvordan konflikten udvikler sig og dermed også om, hvad det hele kommer til at få af økonomisk betydning for danskerne.« 

Frygten er, at de store prisstigninger på olie og gas spreder sig til fødevarer, forbrugsgoder, tjensteydelser, der også vil presselønningerne op og dermed sætte gang i en nagativ prisspiral.

For at undgå det scenario kan Den Europæiske Centralbank (ECB) bliver nødt til at hæve renten for at banke den stigende inflation ned.

Hvis ECB hæver renten, vil det især ramme danske boligejere med de helt, korte variabelt forrentede lån med navne som F-Kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år; næste gang til juli.

Torsdag holdt ECB imidlertid renten i ro på 2,0 procent, og ECB-chef Christine Lagarde indtog på det efterfølgende pressemøde - vanen tro - en afventende holdning til, om ECB skal sætte renten op på dit næste rentemøde til juni.

Investorerne på markedet indregner lige nu to-tre renteforhøjelser fra ECB i år.

Herhjemme vurderer Jyske Bank imidlertid, at ECB vil fastholde renten på 2,0 procent, forudsat at olien igen kommer til at strømme gennem Hormuzstrædet inden for de nærmeste uger.

Findes der ikke en løsning på konflikten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden side i nærmeste fremtid, vurderer også Jyske Bank, at ECB bliver nødt til at hæve renten hen over sommeren.