Rema 1000 efter vilde diesel-priser: 'Vi laver et kæmpe skifte'
Discountgigant har truffet en stor beslutning.

Discountgigant har truffet en stor beslutning.

Rema 1000 har draget konsekvensen af de vilde stigninger på diesel.
»Det er noget, der kan mærkes. Blandt andet derfor er vi også i gang med et kæmpe skifte fra at køre diesel til at køre rent el,« siger Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000.
Den seneste tid er priserne på benzin, diesel, el og gas braget op og truer med at ramme bredt i samfundet.
Udviklingen har især taget fart i 2026, efter USAs præsident, Donald Trump, gik i krig mod Iran og bremsede olie-eksporten globalt.
Og eksperter vurderer, at de stiger endnu mere i den kommende vinter.
B.T.s reporter har været forbi en tankstation for at tale med folk om de høje priser på benzin og diesel. Se videoen her:
For Rema 1000 er målet kun at have el-biler i 2030.
»I denne måned runder vi 50 el-lastbiler – det er cirka en fjerdedel af vores samlede lastbilflåde,« siger han.
Hvor meget rammer det jer, at priserne er steget så meget på diesel?
»Det er ikke noget, vi oplyser konkret, men vores nuværende flåde af el-lastbiler betyder i hvert fald, at vi månedsbasis sparer langt over en halv million kroner,« siger Jonas Schrøder.
'Øger omkostningerne'
Også dagligvarekoncernen Coop, der driver SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Kvickly og 365discount, mærker, at det er blevet dyrere at få varerne transporteret til supermarkederne.
»Vi arbejder altid for at holde transportomkostningerne nede og transporten så effektiv som muligt, men det er klart, at de stigende dieselpriser naturligvis øger omkostningerne,« siger Jacob Lassen, der er pressechef i Coop.
B.T. LIVE-dækker de vilde priser på benzin, diesel, el og gas, der igen brager op og truer med at ramme bredt i samfundet. Læs mere HER.