Ramt af nedbrud: Nu kommer e-Boks med en ny udmelding


E-Boks var fredag formiddag ramt af et nedbrud.
Nu kommer e-Boks med en ny melding på sin hjemmeside.
»Vi oplever i øjeblikket tekniske problemer, som kan give længere svartider, når du logger på eller vil se din post,« skriver e-Boks i en opdatering fredag ved 10.40-tiden.
»Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden,« lyder det videre.
Tidligere på formiddagen forlød det, at en underleverandør oplevede tekniske problemer, som kunne medføre, at du som bruger ikke kunne logge på din e-Boks.
Nu skulle det være muligt at logge ind, om end svartiden kan være længere end normalt.
Der meldes ikke noget om, hvornår problemet forventes at være helt løst.
B.T. følger sagen...