Hvis du forsøger at betale med MobilePay mandag eftermiddag, kan din overførsel blive forsinket.

Det oplyser MobilePay selv til brugerne af den populære app.

Når du åbner app'en, får du lige nu automatisk en meddelelse om, at der er problemer.

»Nogle brugere oplever forsinkelser i realtidsoverførsler, hvilket også kan medføre, at MobilePay-betalinger vises på modtagernes konto med en forsinkelse,« lyder det. 

Du kan dog stadig bruge appen som normalt. 

Overførslen sker altså blot med forsinkelse.