Prisloft på benzin i Italien: 'Er en tung byrde'
I Italien har det statskontrollerede energiselskab reageret på, at de vilde stigninger på benzin og diesel er rigtig hårde for både folks husholdningsbudgetter og selskaber.

I Italien har det statskontrollerede energiselskab reageret på, at de vilde stigninger på benzin og diesel er rigtig hårde for både folks husholdningsbudgetter og selskaber.

Italien drager nu konsekvenserne af den vilde stigning på benzin og diesel, vi også oplever her i Danmark.
Helt konkret er der mandag indført et 30-dages loft over brændstofpriserne på tankstationer ejet af den statskontrollerede energigigant Eni.
Det skriver det italienske nyhedsbureau ANSA.
Med loftet koster diesel maksimalt 16,37 kroner per liter og blyfri benzin 14,88 kroner per liter.
Dermed sænkes prisen 1,27 kroner i forhold til gennemsnitsniveauet på tidspunktet for annonceringen.
Målet er at give en hjælpende hånd til private husholdninger og virksomheder.
'Nedgangen i udbuddet af raffinerede produkter på det internationale marked, som skyldes igangværende geopolitiske kriser og forværres af manglende raffineringskapacitet i hele Europa, har presset brændstofpriserne op på et niveau, der udgør en tung byrde for italienske husholdninger og virksomheder,' skriver Eni i en pressemeddelelse.
Herhjemme slog prisen for diesel rekord midt i september, da den ramte 19,69 kroner literen.
Siden da er den faldet en smule, og i dag er prisen ved tankstationerne på mellem 18,79 og 18,89 kroner per liter.
Danskere køber billig benzin på det sorte mærket: 'Familier kan ikke få det til at hænge sammen'. Læs mere HER.