Planlagte ændringer i boligydelsen skaber utryghed.

Landets svageste pensionister er lige nu havnet i en sand gyser, hvor de ikke kender privatøkonomien for 2016.

Det rammer nemlig op imod 200.000 pensionster på pengepungen, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og støttepartierne i blå bloks finanslov for 2016 vil skære i boligydelsen det kommende år. Samlet vil 184.000 pensionisthusstande miste mellem 470 kr. og helt op til 7.950 kr. om året. Men først næste år vil pensionisterne finde ud af, hvordan deres boligydelse bliver.

Socialdemokraternes finansordfører kalder situationen for ’gyser’ og et ’lotteri’.

Log ind på BT PLUS og få svar på de relevante spørgsmål om nedskæringerne på boligydelsen.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Planlagte ændringer i boligydelsen skaber utryghed.

Landets svageste pensionister er lige nu havnet i en sand gyser, hvor de ikke kender privatøkonomien for 2016.

Det rammer nemlig op imod 200.000 pensionster på pengepungen, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og støttepartierne i blå bloks finanslov for 2016 vil skære i boligydelsen det kommende år. Samlet vil 184.000 pensionisthusstande miste mellem 470 kr. og helt op til 7.950 kr. om året. Men først næste år vil pensionisterne finde ud af, hvordan deres boligydelse bliver.

Socialdemokraternes finansordfører kalder situationen for ’gyser’ og et ’lotteri’.

»Det her er en gyser for de pensionister, der ikke kan få klarhed over deres situation før i det nye år. Det er jo det rene lotteri, om man bliver vinder eller taber. Og gyseren bliver kun værre: Fremover vil det være pengepungen og ikke folks individuelle behov, der vil afgøre, om man kan få en plejebolig, når man har brug for det,« siger Benny Engelbrecht (S).

Kimet ned

Siden BT sidste måned skrev om sagen, er vi blevet kimet ned af bekymrede pensionister. Socialrådgiver i Ældresagen Anne Birgitte Sindahl har også mærket presset på deres rådgivningslinje.

»Vi har fået en hel del ekstra henvendelser fra folk, der har været utrygge, usikre og bekymrede for deres fremtidige økonomi. De har hørt, at der kommer ændringer, og de har brug for at vide, om de bliver ramt.«

Hvad har du svaret dem?

»Jeg prøver at berolige dem med, at hvis de allerede er i systemet nu, så vil det ikke få den helt store betydning nu og her. Men det er da ikke optimalt, at folk skal gå og være bekymrede for deres fremtidige økonomi,« siger Anne Birgitte Sindal.

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget 8. december og forventes vedtaget 17. december.

  
  
Vis mere

9 VIGTIGE SVAR

1 Hvornår træder ændringerne i kraft?

De fleste ændringer træder i kraft 1. januar 2016, men har først fuld virkning fra 2020. Det betyder, at ændringerne bliver indført med ca. en femtedel om året de næste fem år. Ændringerne er ikke jævnt fordelt. Hvis du f.eks. står til at få 125 kr. mere om måneden vil du få kun ca. 25 kr. mere om måneden fra 1. januar og det vil så stige med yderligere 25 kr. om året de næste fire år. Det samme er tilfældet, hvis du står til at få mindre i boligydelse end i dag. Hvis du søger boligydelse efter 30. juni 2016, rammer hele besparelsen dog med det samme.

2 Er der nogen, der bliver hårdere ramt end andre?

Ja. De helt store tabere er ældre, der flytter i ældre- og plejeboliger 1. januar 2021. Huslejen i disse boliger er ofte høj, fordi der er tale om nybyggeri i forbindelse med eksisterende plejehjem. Grunden til at disse bliver særlig hårdt ramt er, at der indføres et loft over, hvor høj den husleje, man kan få boligydelse til, må være – lejen over ’loftet’ får man derfor ingen støtte til.

3 Hvem er det typisk, der får boligydelse?

Ca. 75 pct. af de folkepensionister, der får boligydelse, bor i alm. lejeboliger. Og langt de fleste af dem er enlige kvinder, der ofte ikke har nogen arbejdsmarkedspension ved siden af – kun lidt ATP. De sidste 20 pct. er pensionister, der ikke længere kan klare sig selv og derfor bliver visiteret til en ældre- eller plejebolig. Herudover er der beboere i andelsboliger, kollektiver og ejerboliger.

Boligydelsen udbetales til husstande, hvor huslejen er høj i forhold til indkomsten. Et pensionistægtepar, der har haft en billig bolig i mange år, får ofte først problemer, når den ene dør.

4 Hvad er konsekvensen af, at satserne fremover skal pristalsreguleres i stedet for satsreguleres som i dag?

Det vil betyde en gradvis reduktion af boligydelsen, fordi forbrugerpriserne normalt stiger mindre.

5 Hvad er konsekvensen af, at det ’beregningstekniske tillæg’ til huslejen afskaffes?

Det vil især få betydning for pensionister, der sidder med en høj husleje, i ældre- og plejeboliger, og ikke har nogen supplerende indkomst ud over folkepensionen. Og her er der også den finte, at tillægget kun aftrappes over fem år for de pensionister, der allerede modtager tillægget i dag. Det bortfalder helt for alle, der søger boligydelse efter 30. juni 2016. Det betyder, at alle, der flytter i ældre- eller plejebolig efter 30. juni, rammes af denne del, fordi man skal søge igen, når man får ny bolig.

6 Hvad er afgørende for, om jeg kan få boligydelse?

Boligens størrelse, huslejens størrelse, antal beboere i lejligheden, indkomst og formue. Men derudover er der er række ekstra elementer, som komplicerer beregningen yderligere - f.eks. om du har fjernvarme og selv står for indvendig vedligeholdelse. Så du kan ikke bare tage udgangspunkt i den leje, der står på den månedlige opkrævning fra boligselskabet.

Derfor er det bedste råd at gå ind på www.borger.dk, hvor du kan indtaste dine faktiske oplysninger og få et umiddelbart bud på, om du kan komme i betragtning.

7 Bliver der ændret i kravene til boligens størrelse?

Nej. Det vil fortsat være sådan, at der kan opnås støtte til en bolig på 65 m2 for en bolig til en enlig og 85 m2 for en bolig til et par.

8 Hvilke elementer ­tæller med i min indkomst?

Det gør folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget, ATP og din evt. arbejdsmarkedspension, renteindtægter og evt. aktieindkomst. Ældrecheck bliver ikke medregnet.

9 Hvordan kan det være, at nogen kan få mere end 3.737 kr. i boligydelse om måneden, når det er loftet i dag?

Det er rigtigt, at loftet over boligydelsen i 2015 er på 3.737 kr., men hvis man er visiteret til en plejebolig eller en ældrebolig, er man i dag berettiget til et højere tilskud. Der er ikke noget loft over støtten til ældre- og plejeboliger, fordi huslejen er så høj.