De havde ellers indgået en rammeaftale, der skulle bane vejen for en endelig fredsaftale.

Men de seneste uger er angrebene igen fløjet frem og tilbage mellem Iran og USA, og det har sendt olieprisen på en regulær rutsjebanetur.

Efter Irans overraskelsesangreb mod amerikanske baser sent tirsdag steg olieprisen således igen med 3,5 procent.

Det skaber ny usikkerhed på markedet - og fortsætter de høje oliepriser, kan det i sidste ende ramme danskernes pengepung endnu hårdere.

Det fortæller Jeanette Kølbek, privatøkonom hos Nykredit og Spar Nord, til B.T.

»Vi har jo set en hel del dialog om frygten for stigende inflation, og det er noget, som nationalbankerne – både den europæiske og amerikanske centralbank – er meget bevidste om,« siger hun.

»Hvis det her holder ved, vil det sætte sig i inflationen, fordi vi bruger olie i rigtig meget, når vi producerer de varer, som forbrugerne køber.«

Holder olieprisen sig på et højt niveau, kan det altså føre til prisstigninger på en række varer.

Og stiger inflationen for meget, kan det i sidste ende også få betydning for renten.

»Hvis inflationen bliver ved med at stige, så vil du se centralbankerne gå ind og hæve renten. Det vil man måske kunne mærke på sit bil- eller boliglån,« siger Jeanette Kølbek.

Mandag truede den amerikanske præsident, Donald Trump, Iran med »kraftige militære handlinger«, hvis de igangværende forhandlinger ikke fører til noget.  Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Der er dog ingen grund til at gå i panik over udviklingen endnu, understreger privatøkonomen.

Danskernes privatøkonomi er generelt stærk, og mange har en opsparing, der kan fungere som buffer over for uforudsete prisstigninger.

Samtidig er det fortsat meget usikkert, hvor længe konflikten og de høje oliepriser vil vare.

»Det er uvist, hvornår der kommer en aftale, og om der kommer en. Derfor er det også svært at sige, hvad det kommer til at få af betydning for den danske forbruger,« siger hun.

»Men selvfølgelig er det altid godt at have en buffer i hånden, så man har noget at give af. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det komme til at sætte sig i fødevare- og forbrugspriserne.«

Jeanette Kølbek har svært ved at sætte en præcis tidshorisont på, hvor længe uroen skal fortsætte, før danskerne for alvor vil kunne mærke konsekvenserne.

Hun fremhæver dog en beregning, som Nykredit og Spar Nord har lavet for DR. Den viser, at en kør-selv-ferie fra Aalborg til Gardasøen kun er blevet 402 kroner dyrere i en benzinbil og 559 kroner dyrere i en dieselbil sammenlignet med sidste år.

»Hvis man sætter det i perspektiv, så er det ikke noget, der får danskerne til at ændre ferieplanerne. Når feriebudgettet i forvejen rummer måske 15.000-20.000 kroner, så er det ikke de 500 kroner, der gør det,« siger hun.

For danskere, der i forvejen har et stramt budget, kan selv mindre prisstigninger dog mærkes. Her peger Jeanette Kølbek på, at der er flere steder i privatøkonomien, hvor man forholdsvis enkelt kan finde besparelser.

»Hvis man i forvejen har et lidt stramt budget, så forventer jeg, at det bliver på et niveau, hvor man kan lave nogle nemme justeringer i sin hverdag,« siger hun. 

»Der er den klassiske med at kigge på ens forbrug af streamingtjenester, om der er et billigere alternativ til ens forsikring og så videre.«