Oksekødchok i Norge: ‘Udviklingen er opsigtsvækkende’
Til trods for sundhedsanbefalingerne er nordmændene vilde med rødt kød. Nu kommer ekspert med overraskende forklaring.

Til trods for sundhedsanbefalingerne er nordmændene vilde med rødt kød. Nu kommer ekspert med overraskende forklaring.

Ingen tvivl om, at Erling Haaland er populær i Norge.
Men nu nævnes hans navn i en sammenhæng, man alligevel ikke ville forvente.
Erling Haaland bliver nemlig brugt som forklaring på en øget efterspørgsel og deraf voldsomt stigende priser på oksekødet i de norske kølediske. Det skriver Nettavisen.
Virkeligheden er, at de norske forbrugere spiser meget mere oksekød end forventet.
Cheføkonom i den andelsejede finansielle koncern, Landkreditt, Christian Anton Smedshaug, siger til mediet, at nordmændene forventes at spise 12.000 tons oksekød mere i år end sidste år.
Det svarer til en stigning på over 10 procent på bare et år, siger han og kalder udviklingen for 'opsigtsvækkende'
Og det er altså her, han nævner den norske landsholdsangriber Erling Halland.
»Der er en stærk tendens specifikt knyttet til rødt kød. Haaland-effekten er blevet nævnt,« siger han og fortsætter med henvisning til det almindelige sundhedsråd om, at alle bør spise mere grønt og plantebaseret og skrue ned for mængden af især rødt kød:
»Vi ser, at især unge mænd har bevæget sig væk fra det trendy kostbudskab, der dominerede i en periode.«
Erling Haaland er ikke bare populær på fodboldbanen. Han fylder også meget på sociale medier.
Blandt andet er hans navn blevet nævnt som i grupper, der handler om børneopdragelse, har VG tidligere skrevet.
For eksempel har forældre i opslag med #Halland-effekten berettet, hvordan deres børn og teenagere er begyndt at spise flere gulerødder og gå tidligere i seng, for at komme til at ligne fodboldspilleren.
Nu er det prisen på oksekød, der får et #Haaland-effekten.