Det er hastigt voksende priser for el og fødevarer, der især er skyld i, at det mandag morgen er meldt ud, at inflationen i Danmark stiger. 

Det viser en gennemgang af det forbrugerprisindeks Danmarks Statistik har offentliggjort. 

Priserne for el steg så meget i februar, at den nu er hele 6,5 procent højere end for et år siden.

Også fødevarerpriserne fortsatte op i februar.

5,7 procent steg madpriserne sammenlignet med februar sidste år. 

Det var især mælkeprodukter, der trak inflationen op. 

Frisk mælk blev hele 9,7 procent dyrere, mens æg er steget 8,1 procent mere i pris end på samme tid sidste år.

Kaffe fortsætter ligeledes med at blive dyrere, og koster nu hele 18,5 procent mere end for et år siden.

»Vi har sent den samme tendens til stigende fødevarepriser i resten af Europa, hvor navnlig tyskerne står i samme situation som os,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker i Danske Bank.

Kerneinflationen, hvor energi og uforarbejdede fødevarer er fratrukket, udgjorde 1,8 procent i februar mod 1,4 procent måneden forinden.

Dermed er kerneinflationen fortsat under 2 procent, der er målsætningen for Den Europæiske Centralbank. 

»Generelt er der godt styr på inflationen herhjemme, og selvom den steg lidt i februar, så rykker det ikke ved den grundlæggende opfattelse. Samtidig kan vi glæde os over, at lønningerne stadig stiger væsentligt langsommere end priserne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen og tilføjer:

»Det betyder, at danskernes købekraft fortsætter med at blive genoprettet. Selvom det langt fra lader til at medføre et forbrugsboom, så betyder det at vi får flere penge mellem hænderne. Penge der kan gå til både forbrug og genopbygning af vores opsparinger.«