Noget tyder på, at det kan betale sig en gang imellem at slå et smut forbi en boghandel.
I weekenden blev to danskere millionærer på Lotto, og den ene af vinderne havde faktisk købt sin Lottokupon i en boghandel.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Ingen ramte hovedgevinsten og de syv rigtige, men i Millionærchancen, blev der udtrukket to heldige vindere af hver en million kroner.
Den første millionær havde købt sin kupon hos Asnæs Bog & Idé for sølle 70 kroner.
Den anden million blev vundet på en kupon købt hos Min Købmand i Vils, der ligger midt på Mors i Limfjorden.
Danske Spil mangler stadig at høre fra vinderne, så hvis du har spillet Lotto på Mors eller i en boghandel, så tjek lige din kupon en ekstra gang.
»Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst – eller mange - i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,« siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.