2026 tegner indtil videre til at blive et rigtig dyrt år, når det gælder elpriserne.

De første tre kvartaler af året har nemlig budt på de højeste elpriser siden energikrisen.

Det konkluderer energi- og telekoncern Norlys i en pressemeddelelse. 

For elkunder vest for Storebælt (DK1) har gennemsnittet for den rene elpris ligget på 80 øre per kilowatt. I årets første ni måneder, mens den øst for Storebælt (DK2) har ligget på 81 øre per kilowatt. 

Det svarer til en stigning på 34 procent i forhold til samme periode sidste år og hele 41 procent sammenlignet med gennemsnittet i årene efter energikrisen.

Årsagen til de høje priser skal findes på gasmarkedet. 

DK1 svarer til vest for Storebælt, mens DK2 udgør øst for Storebælt.  Norlys

Selvom Europa de seneste år har fået mere sol- og vindenergi, er der stadig perioder, hvor de billige, vedvarende energikilder ikke kan dække forbruget alene. Og så opstår problemerne, fortæller Ellen Trolle, direktør for Norlys’ energiforretning.

»Gasprisen tog et markant hop op, da USA og Israel indledte konflikten med Iran. Siden har situationen omkring Hormuzstrædet været med til at holde gaspriserne oppe – særligt fra juli og frem steg prisen på gas markant og toppede i midten af september. Det samme så vi med elpriserne.« 

Selvom Norlys sammenligner med priserne under energikrisen, er der dog stadig et stykke vej til de samme prisniveauer. Under energikrisen lå den gennemsnitlige elpris på mere end halvanden krone pr. kWh, mens den i år har ligget på omkring 80 øre pr. kWh.

»Jeg kan godt forstå, at forbrugerne kan blive bekymrede, når de hører om stigende elpriser, men det er vigtigt at huske på, at vi står et helt andet sted med nogle helt andre elpriser, end dem, som vi så under energikrisen,« understreger Ellen Trolle.

Norlys påpeger, at de store prisudsving har givet forbrugerne gode muligheder for at planlægge deres forbrug til de billigste timer, som lørdag hvor prisen er lavest midt på dagen.