Der kommer til at være markant forskel på elpriserne det kommende døgns tid.

Af den grund kan der være en del penge at spare ved at planlægge, hvornår du sætter vasken over eller tørretumbleren i gang.

Det viser tal fra hjemmesiden elberegner.dk.

Helt konkret fremgår det, at det – som det ofte forholder sig – bliver billigst i formiddags- og de tidlige eftermiddagstimer.

Både for Østdanmark og Vestdanmark.

Klokken 12 ryger elprisen ned på 0,82 kroner pr. kilowatt-time i Østdanmark og 0,83 kroner pr. kilowatt-time i Vestdanmark inklusiv tariffer og afgifter.

Når vi så kigger frem mod aftentimerne, sker der noget.

Der tager priserne nemlig noget af et hop opad.

Fra klokken 16 stiger elprisen til 1,75 kroner pr. kilowatt-time i både øst og vest – og derfra stiger den frem mod klokken 19, hvor den i Østdanmark topper med 2,67 kroner og i Vestdanmark topper på 2,68 kroner. 

Derefter falder priserne igen en smule frem mod nattetimerne. 

Set over døgnet er den gennemsnitlige elpris derfor for Vestdanmark 1,54 kroner pr. kilowatt-time, mens den i Østdanmark ender på 1,55 kroner.

Du skal dog være opmærksom på, at priserne, som er angivet, er de rene elpriser plus tariffer og afgifter. Derudover skal du betale til dit elselskab.