De danske banker og myndigheder har længe været i kamp mod hvidvask. 

Lørdag tager de endnu et skridt i den retning. Fra da af vil 1000-kronesedlen nemlig være ugyldig, og det vil dermed være slut med at bruge den som betalingsmiddel i butikker. 

Det vil derudover heller ikke være muligt at indsætte eller ombytte den i banken.

Ifølge politiet vil en udfasning af 1000-kronesedlen nemlig gøre det sværere for kriminelle at hvidvaske penge.

1000-krone sedlen er dog ikke den eneste pengeseddel, der fra lørdag vil være ugyldig som betalingsmiddel. 

Det gælder også ældre pengesedler, der kan dateres tilbage til 1940erne, men også sedler af nyere dato udgår. Det oplyste Nationalbanken til B.T. tidligere denne måned. 

Du kan se en oversigt over, hvilke pegesedler, der bliver ugyldige, her.

Hvis du ligger inde med kontanter, der udgår lørdag, kan du ombytte dem i udvalgte Forex-butikker landet over. Det kan du gøre frem til den 31. maj næste år. 

De udvalgte Forex-butikker er placeret på de følgende adresser:

  • København: Nørre Voldgade 90

  • Odense: Rosengårdscentret, Ørbækvej 75

  • Aarhus: Banegårdspladsen 20