Også tirsdag er elprisen lav.

Hvis du har mulighed for at planlægge dit forbrug, er der virkelig penge at spare.

Gennemsnitsprisen per kilowatt-time (kWh) er således beskedne 1,02 kroner inklusiv tariffer og afgifter over hele landet.

Og især midt på dagen bliver strømmen billig.

Virkelig billig.

Fra klokken 11 til 15 vil elprisen kontinuerligt holde sig under 0,70 kroner per kWh, viser tal fra hjemmesiden elberegner.dk.

Allerbilligst bliver strømmen mellem klokken 12 og 13, hvor den rene elpris kommer til at ligge på henholdsvis 0,51 og 0,50 kroner per kWh i Vest- og Østdanmark.

Kan du sætte elbilen til opladning og starte vaskemaskinen her, vil der derfor være gode penge at spare.

Først ved 17-tiden begynder elprisen at stige – uden at den dog bliver høj på noget tidspunkt det kommende døgn.

Elpriserne topper som det ofte ses i aftentimerne, men selv her slipper du med en spotpris på lige omkring de 1,40 kroner per kWh.

Priserne herover er de rene elpriser plus tariffer og afgifter. Derudover skal du betale til dit elselskab.

Din endelige elpris bliver derfor en smule højere. Hvor meget afhænger af hvilket elselskab, du er kunde hos og din prisaftale.

September blev samlet set den dyreste måned for de danske elkunder i fire år.

Du kan læse, hvad årsagen er HER.