Nordea skraber bunden, når det kommer til image.

Det viser en ny måling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter ifølge Finans.

Du kan finde ranglisten nederst i artiklen.

Og Voxmeters adminstrerende direktør, Christian Stjer, peger på en særlig årsag til den dårlige måling.

»Det har været én lang nedtur siden finanskrisen for storbankerne, og de har endnu ikke formået for alvor at få det vendt,« siger han til Finans.

Større banker som Nordea har udfordringer med at fremstå relevante og interessante for deres mange kunder, og at kundernes behov bliver mere og mere forskellige, vurderer Christian Stjer.

Desuden udfordres de større banker ikke kun af mindre banker, men også af udenlandske aktører.

Dog er historien en helt anden ved de mindre banker.

Her kommer der flere og flere kunder til, samtidig med, at de føler en tættere tilknytning.

På førstepladsen finder man Ringkjøbing Landbobank for 11. år i træk.

Nordea er ikke stillet op til interview med Finans, men skriver i et skriftligt svar til mediet, at man noterer sig at målingen viser fremgang på flere områder, og at man ikke kan kommenterer yderligere.