Midt i livet vælger mange at lægge ekstra penge til side til pensionen, men når den nærmer sig, så kan det være klogest at bremse indbetalingerne.
En del danskere vælger i løbet af arbejdslivet at ændre på deres pensionsaftaler, og flere end fire ud af ti sparer mere op til pension, end det minimum, som går over lønnen. Det viser tal fra Forsikring og Pension. Men hvordan skrues der smartest op for indbetalingerne til alderdommen?
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om, hvordan du smartest indbetaler til din pensionsopsparing.
Midt i livet vælger mange at lægge ekstra penge til side til pensionen, men når den nærmer sig, så kan det være klogest at bremse indbetalingerne.
En del danskere vælger i løbet af arbejdslivet at ændre på deres pensionsaftaler, og flere end fire ud af ti sparer mere op til pension, end det minimum, som går over lønnen. Det viser tal fra Forsikring og Pension.
Men hvordan skrues der smartest op for indbetalingerne til alderdommen?
Underdirektør i Forsikring og Pension Anne Seiersen forklarer, at det for mange kommer naturligt, når de i løbet af arbejdslivet får flere penge mellem hænderne, ved at børnene flytter hjemmefra, eller lån betales ud.
»Mange oplever, at når de kommer lidt op i årene, så opfordrer bankrådgiveren til at tænke over, om man ikke skulle spare lidt ekstra op til pensionen,« forklarer hun.
Pensionsmægler og indehaver af Uvildigraad.dk, Anders Valdemar Juhl, oplyser, at det er danskere, som i forvejen betaler topskat, der kan spare lidt skattemæssigt ved at lægge ekstra til side til pensionen. Men nærmer pensionen sig, så skal man passe på med at indbetale ekstra til pensionsselskaberne.
»Løbende pensionsindtægter har en modregningsfaktor i forhold til de tillæg, man kan få fra det offentlige, og det er jo absurd at betale ekstra ind på pensionen, hvis man bare bliver modregnet krone for krone i den anden ende,« forklarer Anders Valdemar Juhl.
Han råder til, at slå koldt vand i blodet med at betale ekstra ind til pension de sidste fem til seks år før pensionering. Er der alligevel et ønske om at lægge penge til side, anbefaler han i stedet en aldersopsparing. Den har ikke samme skattefordel som pensionsopsparingen, til gengæld bliver den ikke modregnet i offentlige ydelser, og så har man selv kontrol over, hvornår opsparingen skal bruges.
»Der er mange, som gerne vil rejse meget, når de går på pension, men det er jo ikke sikkert, at man har brug for adgang til lige så mange midler gennem hele sin alderdom som i starten,« forklarer han.
Med en bankopsparing ved siden af pensionsopsparingen spredes aktiverne også mere, hvilket Juhl anbefaler.
Anne Seiersen bakker op om, at der er ræson i at have forskellige slags opsparinger, som giver forskellig mulighed for udbetalinger pensionen igennem. Eksempelvis både en ratepension og en livrente eller en aldersopsparing i banken.
Ratepensionen kan strækkes over alt mellem 10 og 25 år, mens de andre opsparingsformer kan bruges, når behovet melder sig.
»Det er godt at have en solid bund med noget livsvarig udbetaling, så man ikke løber tør for penge, hvis man går hen og lever længere end gennemsnittet,« forklarer Anne Seiersen.
/ritzau/FOKUS
