Skolernes efterårsferie skydes i gang med elpriser i den høje ende.

Selv hvis du holder ferie og kan planlægge dit forbrug bedre, slipper du ikke helt.

For godt nok er der som altid forskel på elprisen henover døgnet.

Men selv i de billigere timer midt på dagen er strømmen bestemt ikke billig i dag.

Det viser tal fra hjemmesiden elberegner.dk.

Den gennemsnitlige elpris bliver på lige under to kroner/kilowatt-time i hele landet.

De billigste timer er mellem klokken 13 og 15, men decideret billig bliver strømmen som nævnt ikke.

Her bliver den rene elpris inklusiv tariffer og afgifter på lige over 1,30 kroner/kWh i både Vest- og Østdanmark.

I morgen- og aftentimerne ryger elprisen godt over de to kroner/kWh. Dyrest bliver det mellem klokken 18 og 20, hvor den rene strømpris kommer over 2,50 kroner/kWh.

Priserne herover er de rene elpriser plus tariffer og afgifter. Derudover skal du betale til dit elselskab.

Din endelige elpris bliver derfor en smule højere. Hvor meget afhænger af hvilket elselskab, du er kunde hos og din prisaftale.

September blev samlet set den dyreste måned for de danske elkunder i fire år.

Du kan læse, hvad årsagen er HER.