Er du på jagt efter smarte gadgets til hjemmet, der kan gøre hverdagen en tand mere luksuriøs, kan det være nu, du skal slå til.

Januarudsalget er nemlig over os – og i flere tilfælde er priserne endda lavere end under black friday.

Prisovervågnings- og prissammenligningssiden Pricerunner har udpeget tre elektroniske løsninger til hjemmet, som netop nu kan købes ekstra billigt. Én af dem er endda faldet til historisk lav pris.

»Der er masser af gode tilbud på klassiske varekategorier som elektronik lige nu,« siger forbrugeranalytiker hos PriceRunner, Brian Kjer Sommer, til B.T.

B.T. har løbende afdækket, hvordan black friday har vokset sig markant større end januarsalg, men der stadig en række skarpe tilbud at hente denne januar.

Priseksperten har fundet tre ekspempler på tilbud, som netop nu er endnu billigere, end til black friday.

Her er ekspertens tre eksempler på gode januartilbud på hjemmegadgets.

Roborock Qrevo Edge robotstøvsuger - billigere end black friday

Første bud på en udsalgsvare, som lige nu er billigere, end den var til black friday, er en robotstøvsuger fra mærket Roborock.

Den laveste pris ligger i øjeblikket på 4.799 kroner. Til sammenligning ligger normalprisen typisk omkring 7.500 kroner.

Dyson V15 Detect Flyffy ledningsfri støvsuger - billigere end black friday

Er man mere en gør-det-selv-type, er Dysons ledningsfrie støvsuger måske noget for dig.

Og her er der altså mange penge at spare.

I Bilka kan støvsugeren netop nu købes for 3.720 kroner – en besparelse på 2.240 kroner i forhold til butikkens normale pris.

Wilfa CGWS-130B Kaffekværn - historisk lav pris

Det sidste januartilbud befinder sig i køkkenet – og her er prisen ifølge eksperten historisk lav.

Den elektriske kaffekværn fra Wilfa har normalt en pris på mellem 800- og 1.029 kroner. Under januarudsalget kan den dog købes for blot 499 kroner hos Bilka.