Hver eneste dansker har foret kistebunden med yderligere 41.800 kroner i 2012.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Trods krisesnak, lav vækst og arbejdsløshed har de fleste danskere det egentlig meget godt – økonomisk set. I hvert fald, hvis man tager den gennemsnitlige dansker, der i første halvår af 2012 har forøget formuen med hele 41.800 kroner. Det viser beregninger, Arbejdernes Landsbank har foretaget for BT.

Med BT PLUS får du:

- Artikel om danskernes penge i dag

- Guide til, hvordan du får styr på din økonomi

BT PLUS anbefaler også:


Af Lars Andersson, TekstwerkTrods krisesnak, lav vækst og arbejdsløshed har de fleste danskere det egentlig meget godt – økonomisk set. I hvert fald, hvis man tager den gennemsnitlige dansker, der i første halvår af 2012 har forøget formuen med hele 41.800 kroner. Det viser beregninger, Arbejdernes Landsbank har foretaget for BT. Det er til gengæld reelt en vækst i stigende aktier, pensioner og boligpriser, der gør, at vi bliver rigere dag for dag. Hvilket jo ikke i sig selv giver smør på brødet. I likvide midler har vi hver især i første halvår af 2012 sat 5.000 kroner mere ind på bankbogen og barberet gælden af med yderligere 1.500 kroner.

- Krisen har gjort danskerne forsigtige. Mange frygter for jobbet og er nervøse, så de sparer op. Derudover spiller det også en rolle, at mange har hævet efterlønspengene og ladet dem stå i banken indtil videre, siger Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Reallønnen falder

For trods stigende formue ser det knap så rosenrødt ud, når det gælder danskernes løbende indkomster. Reallønnen er nemlig fortsat med at falde i 2012, hvilket betyder, at danskerne reelt har færre penge at gøre godt med. I juni var inflationen (stigningen i forbrugerpriserne, red.) på 2,2 procent i forhold til samme måned året før. Og da lønstigningerne på det private arbejdsmarked i starten af 2012 blot har ligget på 1,8 procent, er reallønnen faldet med 0,4 procent, hvilket betyder, at danskerne altså kan købe færre varer og tjenesteydelser for pengene!

- Med de overenskomster, der er blevet indgået, vil de små lønstigninger fortsætte de næste par år – og de vil næppe kunne overstige de generelle prisstigninger i samfundet. Det skyldes bl.a., at man har pålagt danskerne en lang række indirekte skatter i form af afgifter på en lang række varer, forklarer Lone Kjærgaard og fortsætter:

- Til gengæld har de fleste danskere udsigt til en betydelig opgang i rådighedsbeløbet i 2013, som følge af forliget om skatten. Den reform vil bidrage til at opveje reallønsfaldet for mange lønmodtagere i år.

Trods smalhalsen på lønfronten har en typisk dansker dog netop nu en formue på 1.036.800 kroner – og ca. 145.000 kroner stående klar til brug på bankbogen. Det er dog stadig små 100.000 kroner færre per indbygger, end da de private formuer toppede i 2007 før krisen.

Splash 18,2 mia. kr. Om året kunne danskerne spare ved aktiv gælds- og formuepleje, viser en analyse, Nykredit har foretaget for BT.