Forsikringsselskaber advarer: Den fejl kan koste dig dyrt
Hvert år modtager forsikringsselskaber tusindvis af skadede biler, hvor ejeren har begået en dyr fejl.

Hvert år modtager forsikringsselskaber tusindvis af skadede biler, hvor ejeren har begået en dyr fejl.

Du bør tjekke din kilometertæller nu, for ellers kan det blive umådeligt dyrt.
Så klart lyder det fra forsikringsselskabet Trygs norske søsterselskab.
For når du køber en forsikring, angiver man, hvor mange kilometer du forventer at køre om året, og hvis du skyder ved siden af, kan det blive dyrt:
»Hvert år registrerer vi tusindvis af skader, hvor bilerne har kørt længere, end forsikringen dækker,« forklarer kommunikationsrådgiver Torbjørn Brandeggen hos forsikringsselskabet Trygs norske afdeling til Dagbladet.
Særligt ejere af elbiler er slemme til at undervurdere, hvor langt de kører.
Hvis du har opgivet for lav årlig kørsel, risikerer du at få mindre udbetalt efter en skade, hvilket kaldes en afkortning.
»Har du kørt 100 eller 500 kilometer for meget, er det ikke noget at bekymre sig om. For at der kan være tale om en reduceret betaling, skal du have kørt betydeligt mere, end hvad du har betalt for,« lyder det videre fra Tryg, som dog understreger, at man ikke mister alle sine forsikringspenge.
Også hos Gjensidige Forsikrings norske afdeling oplever man problemet. Her registrerer de hvert år mellem 1.500 og 2.000 sager i Norge, hvor bilejere har kørt så langt over, at det påvirker erstatningen.
Samtidig peger selskabet på, at nogle betaler for meget, for har du sat din årlige kørsel for højt, kan du nemlig spare penge ved at justere den ned.
Derfor er rådet klart: Tjek din kilometertæller, og sørg for at din forsikring matcher dit kørselsbehov.