Fødevarechecken lander snart: Kun 11 danskere har afvist den
Den har været dybt kritiseret for at lande i »forkerte« hænder, men kun 11 danskere har sagt nej tak til fødevarechecken.

Den har været dybt kritiseret for at lande i »forkerte« hænder, men kun 11 danskere har sagt nej tak til fødevarechecken.

Meningen var formentlig, at den skulle bringe glæde og pusterum til udvalgte danskere.
Virkeligheden blev dog, at fødevarechecken skabte stor debat, da det ikke altid gav lige meget mening, hvem der stod til at få engangsbeløbet udbetalt.
B.T. har tidligere beskrevet, at døde personer ville få den tildelt, børnefamilier blev snydt for den, og at 13.000 folkepensionister med mange millioner ville få den udbetalt.
Derfor har det også givet mening, at det har været muligt at frasige sig fødevarechecken.
Men nu oplyser Udbetaling Danmark til B.T., at det er blot 11 danskere, der har valgt at gøre netop det og give afkald på de op til 2.500 kroner.
Fødevarechecken bliver automatisk udbetalt i maj og juni 2026.
Det var den daværende SVM-regering samt SF og Enhedslisten, der præsenterede checken.
Hvis man når at få beløbet udbetalt, men ikke vil have den, er det dog stadig muligt at tilbagebetale den.