Flere bruger oplever problemer med MobilePay
Brugere af betalingsappen kan opleve forsinkelser med overførsler.

Brugere af betalingsappen kan opleve forsinkelser med overførsler.

Lørdag eftermiddag oplever flere brugere problemer med betalingsappen MobilePay.
På appens hjemmeskærm skriver de ligeledes, at »nogle brugere kan opleve forsinkelser, når de overfører penge«.
MobilePay understreger dog, at man stadig kan sende penge, men at der kan gå lidt længere tid, før beløbet fremgår af modtagerens konto.
Samme toner lyder fra Mobilepays pressechef, Mads Allingstrup.
»MobilePay virker, som det skal, men der er nogle forsinkelser, hvor der går lidt længere tid, før modtagere af betalinger ser pengene på deres konto,« siger han til B.T.
Han understreger videre, at pengene går igennem, som de skal, og at man har fundet fejlen i samarbejde med appens leverandører.
»Vi er i gang med at løse det,« tilføjer pressechefen, som afslutter:
»Folk skal ikke være nervøse.«