Hvis du godt kunne bruge lidt flere penge i lommen med de stigende priser, er der godt nyt på vej til en stor gruppe danskere.

I hvert fald for omkring 850.000 håbefulde lønmodtagere, der kan følge med i forhandlinger om deres nye overenskomster på det private arbejdsmarked, som starter mandag. Her spår eksperter pæne lønstigninger.

Det er industriens parter, som lægger ud, fordi aftalen på industriområdet sætter den økonomiske ramme for de efterfølgende overenskomster, der skal forhandles. 

Disse overenskomstforhandlingerne omhandler godt 230.000 medarbejdere.

Den nye overenskomst kommer ind og skal afløse den, der blev indgået senest i 2023 og som har udløb 1. marts 2025. Og ifølge flere eksperter, er der rigtig mange lønmodtagere, der kan se frem til glædeligt nyt, når forhandlingerne er forbi.

»Vores seneste vurdering er, at lønnen på det private arbejdsmarked vil udvikle sig med cirka tre procent om året i de kommende år. Det er et stærkt arbejdsmarked med god efterspørgsel efter medarbejderne,« siger overvismand Carl-Johan Dalgaard til TV 2.

Dermed står lønstigningerne ifølge overvismanden til at overstige inflationen i Danmark i 2025, hvor Det Økonomiske Råd spår, at inflationen vil være på 1,5 procent.

Kim Jung Olsen, formand for fagforeningen HK Privat, tror også på nye, pæne lønstigninger til en masse danskere.

»Det går godt ude i virksomhederne. Vi har en historisk lav ledighed, og det er også sådan, at den produktivitet, vi skaber her i Danmark, den er højere, når vi sammenligner os med andre lande. Så hvis det ikke er nu, vi skal have en reallønsfremgang, så ved jeg ikke, hvornår det skulle være,« fortæller formanden til DR.

Når parterne har forhandlet sig til en aftale, skal fagforeningernes medlemmer og arbejdsgiverne godkende forslagene ved en afstemning.

I slutfasen forhandler Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at sikre, at alle overenskomster kommer i mål, og at ingen opnår mere eller mindre end i forliget på industriområdet.

Hvis der bliver indgået forlig, og hvis et flertal af enten lønmodtagerne eller arbejdsgiverne herefter stemmer nej, kommer der storkonflikt. Det skete senest i 1998.

Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet, fortæller til DR, at risikoen for en konflikt ikke er voldsomt høj, da der er et fint økonomisk udgangspunkt at kunne forhandle ud fra.