B.T.s pengeredaktør Marie Milling og landets bedste eksperter giver konkrete, gratis råd til alle, der gerne vil træffe bedre økonomiske valg i deres liv.

I seneste afsnit af podcasten Spar Kassen lød det blandt andet således fra B.T.s madekspert og kok Thomas Castberg om et helt nyt produkt i køledisken: hakket kyllinge- og oksekød.

»Det er svært at have rigtig meget imod det, det er mere sådan et 'hvorfor',« siger han, da han får lov at smage på det nye kødprodukt hos Netto, Føtex og Bilka. 

Hvortil vært Marie Milling svarer:'

»Når du siger 'hvorfor', kan vi jo godt afsløre, at de siger fra Salling Groups side, de gerne vil give et alternativ til oksekød, som skal være billigere.«

Hertil siger Thomas Castberg, at danskerne skal være bedre til at lave retter, hvor man ikke bruger erstatninger. Grøntsagsretter, der står i egen ret, om man vil. Som er lækre i sig selv – uden kød. Derfor er han også glad for, at Salling Group bekender kulør.

»Det er fint, de indrømmer det, for det ville også blive en underlig ting, hvis de ville prøve at bilde os ind, det var en ideologisk ting.«

Lyt til hele podcasten, hvor Thomas Castberg også uddyber sin mening om smagen. Det sker cirka tre minutter ind i afsnittet, du kan høre på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder: