En forlænget weekend med din bedre halvdel. En tur i Tivoli med ungerne eller en god middag for alle vennerne.

En typisk familie med to voksne i job og to børn vil næste få et mærkbart lønløft, som vil kunne veksles til forbrug.

En helt almindelig familie, hvor den ene voksne er lærer og den anden er journalist, vil næste år samlet få en lønstigning på 40.687 kroner før skat og 29.242 kroner efter skat.

Det viser tal fra Danske Banks modelfamilie, der bor i et parcelhus i Horsens, og ifølge chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen er repræsentativ for en typisk familie, hvor både mor og far har et fuldtidsjob.

Mor, der er journalist, kan som andre ansatte i den private sektor ifølge Danske Bank se frem til en lønstigning på 3,4 procent svarende til ekstra 1.960 kroner om måneden før skat eller i alt ekstra 23.520 kroner før skat på lønsedlen i hele 2026.

Far, der er lærer på den lokale friskole, stiger også 3,4 procent i løn svarende til ekstra 1.431 kroner i løn om måneden før skat eller 17.167 før skat i hele 2026.

»Historisk set er det lønstigninger i den høje ende. Set over en længere periode ligger lønvæksten normalt på 2-2,5 procent om året,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

En stor del af af familiens indkomstfremgang næste år skyldes altså, at deres arbejdsgivere fylder mere i lønposen, mens skattelettelser i form af højere beskæftigelsesfradrag, lavere elafgift, afskaffelse af sukker- og chokoladeafgiften og kaffeafgiften samt lavere egenbetaling for vuggestue og børnehave, også skæpper i kassen.

Danskerne bliver næste år også begunstiget af, at inflationen ventes af blive ganske lav. Alene nedbarberingen af elafgiften til EUs minimumstakst på 0,8 øre/KWh vil reducere inflationsvæksten med 0,8 procentpoint næste år. Ifølge Danske Banks prognose vil inflationen i 2026 lande på beskedne 1,1 procent.

Det betyder, at en typisk lønmodtager kan se frem til en reallønsfremgang på cirka 2,3 procent.

»Det betyder også, at de fleste lønmodtagere i 2026 vil have mere end indhentet den reallønsnedgang, de oplevede i forbindelse med inflationskrisen. Deres realløn vil altså næste år være højere end i 2021,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Offentligt ansatte får næste år efterreguleret deres løn op med 4,5 procent, da offentligt ansattes løn skal afspejle lønudviklingen i den private sektor med lidt forsinkelse.

»Det kommer til at betyde, at de enkelte familier kommer til at føle sig mere trygge ved deres økonomi,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.  

Når man summer hele Danske Banks modelfamilies økonomi sammen næste år, vil dens rådighedsbeløb - som er det beløb, der er tilbage efter skat, når alle faste udgifter til huslån, daginstitution, afbetaling på billån, forsikringer mv. er betalt, og der er taget højde for inflationen - stiger med godt og vel 1600 kroner om måneden.

Modelfamilien fra Horsens vil altså næste år have cirka 19.300 kroner ekstra at gøre godt med til weekendophold, Tivoli-ture eller gode middage med vennerne sammenlignet med i år.

Alle pengene vil dog næppe blive sendt ud i samfundsøkonomien til forbrug, påpeger Louise Aggerstrøm Hansen.

Danskernes forbrugertillid er nemlig trods lønfremgang og rekordhøj beskæftigelse i bund; formentlig som følge af den usikre sikkerhedssituation med krig i Ukraine, massiv militær oprustning i Danmark og resten af Europa og en ny verdensorden, hvor stormagterne taler henover hovedet på europæerne.

Det betyder, at mange danskere billedligt talt syr penge ind i madrassen. Danskernes samlede opsparing har aldrig været større, og næste år vil danskerne ifølge Louise Aggerstrøm Hansen pure endnu flere penge sammen.