I går var elprisen til den billige side, og i dag bliver den endnu billigere.

I flere timer er den faktisk tæt på at være gratis.

Det viser tal fra hjemmesiden elberegner.dk.

Den gennemsnitlige elpris bliver på 0,94 kroner/kilowatt-time i Vestdanmark og 0,87 kroner/kWh i Østdanmark inklusiv tariffer og afgifter, hvilket er endnu lavere end i går.

Fra klokken 11-15 er strømmen billigst, og her kan du med fordel få tanket elbilen op og sætte opvaskemaskinen og vaskemaskinen i gang.

Her bliver strømmen næsten gratis. Især i den østlige del af landet, hvor prisen per kWh ryger ned under 0,30 kroner inklusiv tariffer og afgifter. Den er dog kun en anelse dyrere i Vestdanmark.

Også i morgen- og aftentimerne er elprisen lav i dag. Her kommer elprisen på intet tidspunkt over 1,40 krone/kWh inklusiv tariffer og afgifter. Om aftenen – hvor prisen plejer at være højest – ligger prisen endda omkring en krone/kWh.

Priserne herover er de rene elpriser plus tariffer og afgifter. Derudover skal du betale til dit elselskab.

Din endelige elpris bliver derfor en smule højere. Hvor meget afhænger af hvilket elselskab, du er kunde hos og din prisaftale.

September blev samlet set den dyreste måned for de danske elkunder i fire år.

Du kan læse, hvad årsagen er HER.