Den amerikanske inflation dykkede til 2,7 procent i november.

Markedet havde på forhånd forventet en inflation på 3,1 procent. 

Den overraskende lave inflation kan åbne for flere rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank (Fed). 

Den såkaldte kerneinflation, som er inflationen renset for energi og uforarbejdede fødevarer, landede på 2,6 procent. 

Den amerikanske centralbank er udstyret med et dobbeltmandat: For det første skal Fed sigte efter en stabil inflation på 2,0 procent. For det andet skal Feds pengepolitik sikre maksimal beskæftigelse i USA. 

De seneste jobtal fra USA viser, at jobskabelsen i USA  var negativ i oktober, hvior der forsvandt godt og velæ 100.000 job uden for landbruget i USA. I november blev der skabt 64.000 nye job uden for landbruget.

De svage jobtal øger sammenholdt med det overraskende dyk i inflationen sandsynligheden for flere rentenedsættelse fra Fed i det kommende år og har umiddelbart sendt de 10-årige amerikanske renter lidt ned.  

»I vores øjne åbner dagens tal mere op for flere rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank,« lyder det i en kommentar fra chefstrateg i Danske Bank Bjørn Tangaa Sillemann. 

Han tilføjer: 

»Når det er sagt, så er der stadig betydelig usikkerhed forbundet med den nærmeste fremtid for både arbejdsmarked og inflation. Den bratte opbremsning i tilførslen af udenlandsk arbejdskraft kombineret med gennemslaget af tolden vil nok komme til at afspejle sig i en fortsat forsigtig tilgang.«

Danske Bank forventer yderligere to rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank i løbet af første halvår 2026.

Feds ledende rente ligger i dag i rentespændet 3,5-3,75 procent. 

Ifølhe analyseværktøjet FedWatch Tool er det mest sandsynlige scenaroe, at Fed holder rentebn i ro på sit næste rentemæde i januar for derefter at sætte den med med 0,25 procentpoint til marts. 

Lige nu vurderer markedet ifølge FedWatch Tool, at sandsynligheden for en rentenedsættelse til marts er 73,4 procent.

Tidligere i dag meldte Den Europæiske Centralbank (ECB) ud, at den helt som holder renten i ro på 2,0 procent. 

Samtidig meldte ECB ud, at den opjusterer sit skøn for væksten i eurozonen til 1,4 procent i 2025, 1,2 procent i 2026, 1,4 procent i 2027 også forventes at ligge på 1,4 procent i 2028. 

ECB forventer, at inflation lander på i gennemsnit 2,1 procent i år, 1,9 procent i 2026, 1,8 procent i 2027 og 2,0 procent i 2028.

Hvis ECB får ret i sit skøn, taler det for, at ECB holder rente i ro gennem hele 2026.

Herhjemme har de danske boligrenter reageret på meldingen fra ECB og de friske amerikanske inflationstal ved at hoppe på stedet.