90 procent af gifte par har ikke oprettet en ægtepagt, der sikrer en lige fordeling af pensionsformuerne ved skilsmisse.
Hvert år siger omkring 28.000 danske par ja til hinanden og ægteskabet. Men selv om de lover at følge hinanden både i medgang og modgang, må mange give op undervejs, fordi kærligheden brister.
Sidste år blev 16.290 par skilt. Og for mange af dem gør det ikke kun ondt i hjertet – men også i pengepungen.
En lovændring fra 2007 - som langtfra alle har været opmærksomme på - betyder nemlig, at pensionsformuerne, i modsætning til alle andre værdier, ikke bliver delt lige mellem parterne.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvorfor det netop er kvinder der falder i pensionsfælden, når skilsmissen indtræder. Læs også om hvordan man opretter en ægtepagt og se om du har behov for en skriftlig aftale med din partner, så du ikke går glip af en formue, hvis i en dag skulle blive skilt.
Du får:
- Artikel: Pensionsfælde rammer især kvinder - undgå at gå glip af formue
- Fakta: Mænd og kvinders pension
- Guide: Ægtepagt
- Artikel: Kvinderne er bagud med pensionen
- Fakta: Så mange bliver skilt
- Danmark i procenter: Har i en ægtepagt?
90 procent af gifte par har ikke oprettet en ægtepagt, der sikrer en lige fordeling af pensionsformuerne ved skilsmisse.
Hvert år siger omkring 28.000 danske par ja til hinanden og ægteskabet. Men selv om de lover at følge hinanden både i medgang og modgang, må mange give op undervejs, fordi kærligheden brister.
Sidste år blev 16.290 par skilt. Og for mange af dem gør det ikke kun ondt i hjertet – men også i pengepungen.
En lovændring fra 2007 - som langtfra alle har været opmærksomme på - betyder nemlig, at pensionsformuerne, i modsætning til alle andre værdier, ikke bliver delt lige mellem parterne.
Kan især ramme kvinder
Og det kan især ramme kvinder, viser en analyse fra Danica Pension.
Problemet er, at kvinder typisk har en langt mindre pensionsformue end mænd, forklarer Britt Ambjørn Christiansen, der er senior-økonom i Danica Pension:
»I mange ægteskaber ser vi en vis indkomstforskel mellem parterne, og det ses også på den gennemsnitlige indkomst, hvor kvinder har ca. 15 procent mindre end en tilsvarende mand. Samtidig er der også andre forhold som barsel, periodevis deltidsarbejde m.m., som spiller ind på indkomsten over hele livet, og den forskel ses typisk også på pensionsopsparingen, hvor den mandlige part ofte har en mere velpolstret pensionsopsparing,« siger Britt Ambjørn Christiansen fra Danica Pension.
Få ægtepagter
Det er nemt at oprette en såkaldt ægtepagt, hvor det aftales, hvordan pensionsordningerne skal deles, men alligevel er det få par, der har fået det gjort.
90 procent af danskere i ægteskab har således ikke sørget for at lave en ægtepagt, der sikrer en ligelig fordeling af formuerne i tilfælde af skilsmisse, viser tal fra Danske Familieadvokater.
Over halvdelen peger som årsag på, at de ikke har talt om emnet, eller at de ’ikke har fået gjort noget ved det’.
Kun 10 procent svarer, at begge parter ikke ønsker at dele pensioner.
»Problemet opstår, når skilsmissen indtræder, og den ene part tager sin egen og større pensionsopsparing med sig ud af forholdet. I praksis kan det betyde, at den velstillede part får en pension, der i højere grad afspejler den livsførelse, man kender, mens den anden part kan se frem til en pensionisttilværelse på anden klasse med en væsentlig lavere pensionsudbetaling,« siger Britt Ambjørn Christiansen.
Anne Broksø, der er formand for Danske Familieadvokater, forklarer, at emnet generelt er svært at tage fat på for mange danskere:
»Det er rigtig svært for folk at tale om. Hvis den ene ægtefælle foreslår at lave en pensionsægtepagt, så man er ligestillet ved en skilsmisse, kan den anden opfatte det som om, at partneren vil skilles. Men det handler jo bare om at være på forkant,« siger advokat Anne Broksø.
Kan føles urimeligt
Hun tilføjer, at der er mange ægtefæller, som tjener nogenlunde det samme, men hvor den ene part betaler mere ind til pensionsordningen, mens den anden bidrager mere til den daglige fællesøkonomi.
»Så kan det jo i den grad føles urimeligt, at den ene får en langt større pension med sig ved en skilsmisse. Hvis man har forholdt sig reelt til det og har besluttet sig for, at man ikke vil dele sine pensioner, så er det fint nok. Problemet er bare, at der er rigtig mange, der ikke har talt om det,« siger Anne Broksø.
Kvinderne er bagud med pensionen
Lavere løn, deltid og lange barsler betyder, at kvinder i langt de fleste kommuner i gennemsnit har færre penge til alderdommen end mændene.
Kun i 12 af landets 98 kommuner har kvinder i gennemsnit sparet mere op, end mændene har.
Det viser en ny beregning fra Forsikring & Pension af, hvor meget de 60-årige i 2014 havde sparet op til pension, fordelt på køn og kommuner.
»Kvinder og mænd sparer den samme andel af deres løn op til pension. Alligevel har kvinder færre penge til alderdommen. Det skyldes, at de i gennemsnit får lavere løn og har mere fravær i form af barsel og deltid, hvor de sparer mindre op,« siger underdirektør Anne Seiersen.
Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen råder især kvinder til at overveje, om det er nødvendigt at fortsætte med at arbejde på deltid, når børnene bliver større. For det koster på pensionsopsparingen i sidste ende.
»Nogle er på deltid i flere år, end de behøver. Da børnene var små, var det praktisk at være på deltid, men når de så bliver større, har man vænnet sig til at være service-medarbejder derhjemme, og det skal man måske lade være med. Det kan være bedre at skrue op for arbejdstiden igen og dermed øge pensionsopsparingen,« siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.
