Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand svarer her på 10 spørgsmål om den politiske aftale om at sænke momsen på fødevarer varigt med seks milliarder kroner om året fra og med 2028.
Regeringen og aftalepartierne har aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der i andet halvår i år skal komme med anbefalinger til, hvordan det gøres smartest.
Spørgsmål 1: Hvor stor en andel af de seks milliarder kroner vil forventeligt blive spist op af administration, gå til øgede avancer i alle led fra producent til supermarked, og hvor en andel af de seks milliarder kroner vil lande som reelle besparelse hos forbrugerne?
»Det er et supergodt spørgsmål. Det er det, arbejdsgruppen skal kigge på, og det er godt, at den får tid til at tænke sig godt om, for de administrative omkostninger kan godt være i milliardklassen. En relativ stor andel af de seks milliarder kroner vil altså gå til øget administration. Om det bliver en, to, tre, fire, fem, seks milliarder - eller syv! - det tør jeg ikke sige.«
Spørgsmål 2: Dansk Industri vurderer, at cirka tre ud af de seks milliarder kroner vil blive spist op af bureaukrati ude i de virksomheder, som fra 2028 vil skulle administrere og afregne moms i et mere komplekst momssystem end det nuværende? Lyder det helt i hegnet?
»Nej, det synes jeg ikke. Det lyder ganske plausibelt. For hvis der er nogen, der har styr på det, er det erhvervslivet selv.
Spørgsmål 3: Skatteministeren sagde på onsdagens pressemøde, at arbejdsgruppen skal hente gode erfaringer i udlandet. Hvilke lande har momssystemer, som vi kan kopiere eller lade os inspirere af for at holde omkostninger til et differentieret momssystem så lave som muligt?
»Ingen. Det er andre lande, der skal skal kigge misundeligt på vores system. Vores momssystem bliver kun dårligere af at ændre på det.«
Spørgsmål 4: Hvad kan engangsomkostningerne til at udvikle et IT-system, der kan håndtere differentieret moms, løbe op i - erfaringerne skræmmer jo: systemet for de nye ejendomsvurderinger er røget op over 4 milliader kroner?
»Nu er jeg ikke softwareudvikler, men omkostningerne kan blive betydelige.«
Spørgsmål 5: Med onsdagens aftale har politikerne besluttet, at de vil sænke momsen på fødevarer. Når det er tilfældet, hvilken model vil du som økonom så vurdere er den mindst ringe og hvorfor? A) Generel sænkning af momsen på alle fødevarer? B) Afskaffelse af moms på frugt og grønt?
»Begge modeller skal nu undersøges af arbejdsgruppen. Hvis omkostningerne er forskellige, kan man jo vælge den model, der har de laveste omkostninger. Pointen er bare, at en ændring af momssystem til differentieret moms vil betyde, at producenter af andre varer vil lægge pres på, at lige præcis deres varer også skal undtages for moms eller have lavere moms. Det åbner Pandoras æske. For man kan jo også argumentere for, at løbesko skal momsfritages, fordi det er sundt og løbe. Eller padelsko, eller AGF-trøjer osv.«
Spørgsmål 6: Politikerne kan også ende med en kombination af de to modeller for at kunne lande et kompromis. En kombination, hvor momsen for eksempel sænkes fra 25 procent til 20 procent på alle fødevarer, og hvor momsen helt afskaffes eller sænkes til under 20 procent, for eksempel 10 procent, på frugt og grønt?
»Ja, det kan man sagtens forestille sig. Men det gør det kun endnu mere kompliceret.«
Spørgsmål 7: Hvis man vælger at afskaffe momsen på frugt og grønt, vil det så være mest enkelt, at momsfritagelsen kun gælder frisk frugt og grønt og ikke forarbejdet frugt og grønt som eksempelvis ananas på en hawaii-pizza eller de 61 procent tomat, der er i en klassisk flaske Heinz-ketchup?
»Det er jo der problemer er! For det bliver simpelthen så svært at afgrænse det, og det bliver svært for dem, der efterfølgende skal efterleve reglerne. Man risikerer som erhvervsdrivende at komme til at gøre noget ulovligt, uden at man ved det. Eller omvendt bevidst gøre noget ulovligt, fordi det er for bøvlet at følge reglerne.«
Spørgsmål 8: Når det er finansministerens erklærede mål at give danskerne bedre råd til at fylde indkøbskurven i supermarkedet, havde det så ikke været langt mere enkelt og effektivt at sænke bundskatten med seks milliarder kroner årligt for alle?
»Jo.«
Spørgsmål 9: Hvor stor en andel af de seks milliarder kroner ville i så fald ende i forbrugernes lommer?
»Det ville alle seks milliarder kroner.«
Spørgsmål 10: Politikerne siger ofte, at de vil skære ned i bureaukrati og regler. Kommer der mere eller mindre bureaukrati med den her aftale om differentieret moms?
»Der kommer langt mere bureaukrati.«