Derfor er elbilen det oplagte valg for danskerne
Kæmpe lynladerstationer, batterier med forlænget holdbarhed og en øget bevidsthed om grønne transportformer. De seneste år har den danske omstilling fra benzin til elektricitet taget et kvantespring, og det er blevet langt nemmere at være elbils-bilist.
90 procent. Så meget af danskernes daglige kørselsbehov ville kunne dækkes af elbiler i dag. Det viser tal fra Trafikstyrelsen. For selvom vi kører meget i bil, så kører vi sjældent langt omkring i det daglige, men holder os generelt til ture på under tyve kilometer.
Faktisk kører en dansker i gennemsnit ikke mere end 38,5 kilometer om dagen, og hele tre ud af fire ture i bilen er under tyve kilometer, viser tal fra Autobest, en organisation af europæiske motorjournalister.
“Vi tager bilen, når vi skal på arbejde, besøge vores venner og familie, og i det hele taget gøre helt normale dagligdagsting, hvor vi bevæger os hjemmefra. Og netop til de formål, vi dagligt bruger bilen til, er elbilen på mange måder det mest praktiske valg,” siger Vibeke Agerdal Kristiansen, Head of PR & Public Affairs ved energikoncernen E.ON, der udbyder ladestandere til det danske marked.
Alligevel tøver mange danskere, når garagens beboer skal udskiftes. Der er et politisk ønske om helt at stoppe salget af benzin- og dieselbiler fra 2030, så vi ved godt, at vi kommer til at købe en elbil på et tidspunkt. Alligevel nager tvivlen stadig hos mange bilkøbere: Risikerer jeg at strande et øde sted uden strøm på bilen? Vil det være besværligt for mig at lade bilen op? Er elbiler ikke meget dyrere end benzinbiler?


Konstante forbedringer
Men netop det praktiske aspekt har for mange elbils-ejere været en afgørende faktor for at vælge benzinen fra. Elbilen kan nemlig stå på gaden og lade op, mens man er på arbejde eller ligger og sover, og dermed spares også for turene til benzintanken.
“Man glemmer nogle gange, at elektricitet jo er tilgængeligt næsten alle steder. Har du ikke en ladeboks derhjemme, kan du hurtigt få en. Det er anderledes end med benzin; det har vi sjældent lige ved hånden,” siger Vibeke Agerdal Kristiansen.
Hendes vurdering er, at op mod 75 procent af danske bilejere vil kunne sætte en ladeboks op derhjemme, og selvom man ikke umiddelbart har mulighed for det, er der mange andre services, man som elbilsejer kan gøre brug af.
“Vi ser flere og flere virksomheder og indkøbscentre, der sætter ladestandere op og tilbyder opladning på deres matrikel. Det er en fantastisk service til medarbejderne, men også til de mange gæster, der besøger stedet i løbet af en dag. På den måde bliver infrastrukturen omkring elbilerne hele tiden forbedret,” siger hun.
Der er dog ingen tvivl om, at den største opgave lige nu er at gøre mulighederne for at lade sin bil endnu bedre. Teknologien er blevet markant forbedret, og flere af de nye tiltag har gjort opladningen nemmere og hurtigere.
“Det er ét af de områder, hvor der allerede er sket store fremskridt, og hvor der vil ske endnu mere i fremtiden. Hvis den danske bilpark skal omlægges til el, så er det vigtigt, at man kan lade meget hurtigt op, når man er på de lange ture, for eksempel langs motorvejen. Indtil for få år siden var opladning med 50 kW den hurtigste teknologi på markedet, men i dag har vi ladestandere, der lader med op til 300 kW. Det vil skære rigtig meget af ladetiden, og det vil gøre det hele mere effektivt og hurtigt,” siger Vibeke Agerdal Kristiansen og understreger, at den faktiske ladetid afhænger af bilen.

10 minutters opladning ved 50 kW
10 minutters opladning ved 300 kW
50 km rækkevidde
300 km rækkevidde
Tommelfingerregel


Adgang til kæmpe netværk
Når du køber en elbil, vil der ofte være mulighed for at få en særlig aftale med en ladeudbyder om et abonnement eller en hjemmeoplader.
Fiat samarbejder med udbydere som E.ON, Clever og HomeCharge. Clever har mere end 10.000 offentlige ladestandere i Danmark og udvider med endnu 10.000 i løbet af de næste fire år. Heraf er 500 hurtige lynladere. Desuden tager Clever netop nu de første spadestik til Danmarks største lynladestation ved motorvejen i Odense, hvor 28 biler samtidigt kan lade op på den tid, det tager at drikke en kop kaffe og trække en mundfuld frisk luft.
HomeCharge er til dig, som primært lader bilen op derhjemme. Med HomeCharge opnår du el-refusion af el-afgifterne som udgør 50% af strømregningen der kører over el-måleren i en privat husstand. Dermed kan det være et billigere alternativ.
Køber du den nye Fiat 500e, får du endnu bedre mulighed for at holde styr på din bils tilstand. Med Fiat-app'en kan du dels finde ladestandere i hele Europa og betale for din opladning direkte i app'en, men du kan også få app'en til at beregne den korteste rute til nærmeste ladestander. Derudover kan du holde øje med batteriets status, dæktryk og andre relevante informationer.
Har du en hjemmelader via Fiat, kan du også administrere opladningen via app'en.


3 modeller
Fiat 500e kommer i tre forskellige modeller: Hatchback, Cabrio og 3+1.
Sidstnævnte har en ekstra dør i passagersiden, som gør det muligt at åbne hele bilens side, så man nemmere kan komme til bagsædet
Designet til det nye årti
460km
Det er rækkevidden på Fiat 500e ved bykørsel. Rækkevidden er 320 km ved blandet kørsel.
Bilen har også et såkaldt "Sherpa mode", som sparer på bilens energi og samtidig optimere bilens parametre, som for eksempel klimanalæg.

5min
De nye 500e kan hurtiglades
Alle modellerne kan hurtiglades - undtagen Fiat 500e Action. 5 minutters opladning giver 50 km rækkevidde.
Det oplagte valg
At fremtiden allerede er ankommet, ser man også på belægningsgraden på de ladestandere, som E.ON har stående rundt omkring i landet. Hvor standerne førhen sjældent var fuldt optagede, er der i dag en langt større efterspørgsel på at få ladet bilerne op.
“Det viser os, at der er kommet mange flere elbiler ud på vejene, og det er fantastisk. Men det stiller også nye krav til os, der udbyder ladestandere, om at udvide og blive endnu bedre. To af de vigtigste ting for elbilsejere er, at der skal være ladestandere nok, og at man kan lade bilen hurtigt. Det er et godt eksempel på, at efterspørgslen driver teknologien fremad,” siger Vibeke Agerdal Kristiansen.
”Den øgede efterspørgsel stiller også nye krav til elbilisterne om at vise hensyn til hinanden, for eksempel. ved ikke at parkere på pladser med ladestandere, da andre så ikke kan komme til at lade op. Så det er en opfordring til alle om at opfatte pladser med ladestandere som ladepladser og ikke p-pladser.”
Elbilen er for længst blevet udbredt til hele landet, men det er fortsat i de større byer, at vi ser flest elbiler på gaderne. Det er oftest her, der er kortest mellem ladestanderne, og det er her, beboerne typisk arbejder tættest på deres bopæl.
“Det er enormt praktisk at køre på el i byerne. Der er ladestandere rigtig mange steder, og mange kan endda lade derhjemme, hvis de ikke bor i etageejendom. Når man kører små afstande, og kan lade op derhjemme, så er det oplagt at køre på el, og virkelig nemt fordi man blot lader bilen op derhjemme,” fastslår Vibeke Agerdal Kristiansen.
Nu kan du lade på alle standere
En helt ny aftale betyder, at det lysner i ladejunglen. De største udbydere af offentlige ladestandere i Danmark har nemlig besluttet, at de fra 1. juli i år giver adgang til deres netværk til elbilister med aftaler hos andre udbydere.
På samme måde, som vi kender det fra mobiltelefonen, kan du altså bruge din aftale med en udbyder til at lade hos en anden. Det koster en roamingafgift, men sikrer, at du altid kan få adgang til 96 procent af ladestanderne i Danmark.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.
Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.






