Så kom den første træning, hvor der både skulle cykles og løbes. So far har min træning været delt op, så løbetræningen og cykeltræningen har ligget på adskilte dage. Til min skræk så jeg i træningsapp'en, at jeg pludseligt skulle på løbebånd efter spinningen. Allerede inden jeg satte foden i træningscentret, var jeg sikker på, at det aldrig ville gå. Jeg plejer ellers at stavre fra spinning med ben, som føles som træstammer, så hvordan jeg skulle kunne gennemføre et elegant løbepas på løbebånd, var mig lidt en gåde. Men da Powerman trods alt skal gennemføres på én dag… Så det er nok meget godt at lære følelsen af hjulbenede ben på løbeturene.
Man kender godt de der tri-tosser, man lidt beundringsværdigt har kigget efter i fitness. De der umenneskelige typer, der først hamrer afsted på spinningscyklen, for så at løbetræne bagefter... Man synes egentligt lidt det er sejt, men også lidt vanvittigt. Og hvad sker der... pludseligt ser man sig selv skifte til løbetøjet. Jeg følte mig dog hverken som en sej tri-type eller umenneskelig på det løbebånd...
Det blev da også langt fra den mest behagelige løbetur, jeg nogensinde har løbet mig – slet ikke fordi jeg skulle løbe 4.50 km med pace 4.27. Jeg kan ligeså godt afsløre med det samme: det lykkes mig ikke:) I stedet blev det til (ulideligt lange) 5 km med en noget langsommere hastighed.
Ved ikke om det bare er mig, men der er noget psykisk i at løbe på løbebånd: for det første ændrer omgivelserne sig ikke, for det andet kan man se hvert sekund der går og hver 10 meter der løbes… Hvilket ikke virker motiverende på mig, men kun resulterer i at jeg keder mig og tæller sekunder. Jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra at tiden går enormt langsomt. En anden ting var, at jeg konstant følte mig enormt tørstig under løbet. Formentligt fordi jeg efter en spinningstime kan vride mit tøj (ja i know, klamt), så det kræver nok at jeg bliver bedre til at drikke under cykelturene.
Vil du også være med? Køb dit startnummer til Powerman Denmark igennem BT og spar op til 750 kr.
Ugen bød også på min første udendørscykeltur... Ja, vanvittigt ikke? Men folk der dyrker sådan noget her, virker også overordentligt friske, så ingen nåde at finde hos træner-Tanja. Afsted med mig en mørk tirsdag aften. Og det var koldt. Rigtigt koldt. Men det var til gengæld rigtigt fedt at komme ud på en rigtig cykel og væk fra det spinningslokale, jeg stadig har det lidt svært med. Udover at jeg havde så meget tøj på, at jeg knapt kunne bevæge mig, så var det en god tur – og vigtigst af alt havde jeg ingen klassiske klik-ud uheld, hvor man ligger sig midt i Københavns største kryds, fordi man lige havde glemt at klikke sig ud af pedalerne (Ja, det er sket for mig før…)
Læs mere om Powerman på BT her.
