I forlængelse af den dårlige samvittighed, så har jeg også oplevet nye krav til tidsoptimering. At have travlt er sjovt - men det har også sine omkostninger.

Pt. går det vist mest udover de stakkels mennesker, der møder mig, når er jeg træt (og tvær!). For tiden jonglerer jeg nemlig med at nå arbejde, studie, sejlads og nu også træning til Powerman Denmark.

Det kræver, at jeg er enormt effektiv i hver ting, jeg gør. Hvilket er fint - man lærer at arbejde hurtigere, få fikset ting mere effektivt etc. men det gør også, at man nogle gange febrilsk leder efter et pusterum, hvor der hverken er bøger, der skal læses, kilometer, der skal løbes og træningstøj, der skal vaskes.

Vil du også være med? Køb dit startnummer til Powerman Denmark igennem BT og spar op til 750 kr.

Det har også fået mig til at tænke over, hvor egoistisk et projekt, jeg har begivet mig ud i. Jeg er vant til, at jeg deltager halvt i mange sociale arrangementer – oftest fordi jeg er ude at sejle. Det er efterhånden en undskyldning som mine familie og venner er mere end velkendt med – men som de fleste også accepterer – og støtter mig i. Det har til tider været en omkostning, der kunne mærkes, men samtidigt er det tid, som jeg i stedet investerer i en sport, jeg elsker, med et hold, jeg elsker. Mit hold regner med min deltagelse, og vi har et fælles projekt.

Helt anderledes står det til med dette BTs Projekt Powerman, som jo på sin vis kun handler om mig. Træningen udføres for mig selv, af mig selv, gennemførelsen afhænger kun af mig, og resultatet lige sådan.

Og tiden jeg bruger på det - tager jeg fra især mine sociale relationer og min familie. Og selvom opbakningen er stor, og projektet er relativt tidsbegrænset, så har det fået mig til at tænke over, hvad det er man prioriterer sin tid med.

Vil du også være med? Køb dit startnummer til Powerman Denmark igennem BT og spar op til 750 kr.

Det er nok især blevet tydeligt for mig i og med, jeg er vant til at træning er meget socialt og noget, jeg gør med andre. Pludseligt er jeg på udebane med især cykeltræningen, da jeg desværre kun kender få, der nyder timer i spinningslokalerne. Jeg håber, det bliver bedre til april, når der skal tæskes landeveje, da det alt andet lige er sjovere at gøre sammen.

Læs mere om Powerman på BT her.