Så er vi godt på vej ind i anden uge af januar, og træningen er for alvor ved at tage form.

Som nævnt i mit første indlæg, er vi deltagere jo så heldige, at vi får hjælp til at nå vores mål. Det får vi af Tanja Hultengren Larsson, som er professionel triatlet. Og hvad betyder det så? Jamen først og fremmest betyder det, at vi kører skoleskema-stilen. Jeg skal ikke tænke ret meget selv - det sørger Tanja... og en app for. Jeg skal bare sørge for at udføre den træning, som der er planlagt for mig - ellers får jeg røde felter i app'en... og formentligt rykkermails fra Tanja. Måske også lidt dårlig samvittighed.

På sin vis er det derfor blevet lige så naturligt at tage til træning som at tage på arbejde. Jeg stiller ikke rigtigt spørgsmålstegn ved det, jeg gør det bare. Der er da kommet et enkelt rødt felt i løbet af dagene - og det var ikke den manglende træning, der gav mig dårlig samvittighed. Nej. Det var det irriterende røde felt, der poppede op. Tænk at en app (og Tanja), skal give mig dårlig samvittighed. Men det virker, og så er det jo godt nok. App'en hedder i øvrigt TrainingPeaks  og virker overskuelig og som virker godt, hvis du bruger ur fra Garmin. Jeg er stadig ikke nået til et stadie, hvor jeg løber med pulsbælte. Jeg løber hovedsageligt efter den varighed (ikke afstand), som Tanja har udstukket.

Indtil videre har jeg haft fokus på, at min krop skal vænne sig til at løbe igen efter hovedsageligt at have trænet crossfit det seneste halve år. Jeg har førhen været plaget af skader, når jeg har intensiveret min løbetræning - og det er helt klart også det, jeg frygter kan ske igen.

En dyr lektie er, at jeg skal lære at holde tempoet nede på de lange ture. Jeg er en tung løber, og jeg har haft tendens til at holde samme tempo på omkring 4.50-4.55 på alle mine løbeture - hvad enten det var 5. eller 15 km. Og det kan mærkes - blandt andet har jeg døjet med betændelse i min akillessene og haft løberknæ. Derfor har jeg nu sat et mål om, ikke at løbe hurtigere end 5.10-5.15, når jeg er ude på de længere ture. Det skyldes, at kroppen og senerne skal vendes til den øgede belastning, som jeg udsætter den for.  Jeg vil også forsøge at vælge løberuter med et relativt blødt underlag.

Samtidigt har programmet budt på et gensyn med spinningssadlen.  Der må jeg krybe til korset og indrømme, at det har jeg slet ikke savnet. For et par år tilbage spinnede jeg en hel del og var glad for det. Det er også virkeligt effektiv træning - og en bonus er, at jeg kan finde ud af at gøre det om morgenen (modsat løb, som er det værst tænkelige for mig at bruge min morgen på). Men altså selve oplevelsen af at sidde i et lufttungt og svedigt spinningslokale med udsigt til halvgennemsigtige cykeldragter, er ikke lige mig. MEN jeg skal nok blive glad for det i længden, og i mellemtiden vil min racercykel forsøge at smide støvet, så den kan blive klar til et forår på landevejene.

Når jeg alligevel er i træningscentret, kan jeg ligeså godt også få trænet min core. Jeg er rimelig stærk, men min core-styrke er blevet forsømt lidt - og jeg synes lidt øvelserne er kedelige. Derfor er løsningen blevet endnu en app (selvfølgelig), og det er "Træn med Forsvaret", som har rigtigt gode og simple øvelser, og jeg igen skal jeg bare gøre, som der bliver sagt. Det begynder at lyde som om, at den eneste måde, man kan træne på er via apps, men må indrømme, det er effektivt - også selvom min afhængighed af min telefon ikke ligefrem er blevet mindre.

I næste uge står den på maxtest, hvilket sikkert vil udløse lidt 'interessante' billeder og gode historier. Det bliver spændende at se, hvordan det egentligt står til med kondien. Jeg har en gang før fået foretaget en maxtest, men tror jeg vil holde mig fra at sammenligne resultaterne. Sidste gang var jeg  16 - og i noget bedre form :)

//Josefine