Velkommen til min blog.

De næste 5 måneder vil jeg her i min blog skrive om min træning, om op og nedture på min vej mod mit mål, at gennemføre en duatlon i maj 2015.

Mit mål er at gennemføre den korteste af distancerne - 5 km løb, 20 km cykling og 5 km løb i en tid, der svarer til hvad jeg kunne for 4-5 år siden.

Jeg har af forskellige årsager ikke fået trænet så meget, som jeg gerne ville siden dengang.

Jeg har tidligere løbet fast 3 gange om ugen med min løbemakker.

Jeg startede med at løbe i 2006, hvor jeg fulgte Henrik Jørgensens løbeprogram i Berlingske sammen med to mødre fra min første mødregruppe. Jeg gik fra ikke at løbe overhovedet til at kunne løbe 10 km til friløbet efter ca. 3 måneder.

Vil du også være med? Køb dit startnummer til Powerman Denmark igennem BT og spar op til 750 kr.

Jeg har løbet de flest dameløb, Farum sø løbet, e-løbet, bt halvmarathon og 2 gange etape Bornholm.

Jeg fik brudt min gode rytme med at komme ud at løbe, da min løbemakker blev gravid. Jeg var ikke så god til at komme ud af døren, med løbeskoene på, når jeg ikke havde en aftale.

Og så var det jo også en bonus til løbeturen at vi fik sludret lidt undervejs og når vi strak ud efter turen.

Jeg fik taget flere tilløb til at komme igang igen, men det holdt kun i kortere perioder. Graviditeter og sygdom har været nogle af årsagerne til, at jeg ikke har holdt ved.

Denne gang er mit mål ikke kun at gennemføre en Powerman, men også at komme ind i en god rytme igen, som holder også efter maj måned og uanset om jeg skal ud alene eller det er med min løbemakker.

Jeg glæder mig til at komme igang igen og jeg glæder mig til det øgede velvære og overskud jeg ved det giver at træne fast.

Vi ses!
C