Se hele notatet her - her er udgifterne Zentropa bliver beskyldt for at betale med statsstøttede midler

To måneders diskussion er slut - Zentropa udleverer bilag på Trier-filmen 'Antichrist'. Endnu er der dog tale om en meget begrænset undersøgelse af blot udgifter på 4,2 mio. ud af 61,5 mio. kr..

Først ville Zentropa ikke, så ville Zentropa gerne, så ville Zentropa ikke, så var revisorerne fra selskabet Deloitte nogle ‘bøhtosser’ og direktøren i Det Danske Filminstitut en ‘kujon’, en ‘tøsedreng’, en mand ‘uden nosser’, der burde fyres og som i det hele taget opførte sig på en måde, der fremkaldte ‘opkastningsfornemmelser’ - og nu vil han så godt, Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen:

Fremlægge bilag på Lars Von Trier-mesterværket ‘Antichrist’ fra 2009, der har kostet 61,5 mio. kr. - hvor otte millioner kroner kom netop fra Det Danske Filminstitut.

Efter ugers rundrejse i Cirkus Zentropa har direktør Peter Aalbæk Jensen meddelt offentligheden og myndighederne, at selskabet nok skal samarbejde og udlevere de ønskede bilag - dog med den tilføjelse, at ‘proceduren bliver dikteret af os.’

Han tilføjer, at han er sikker på, at han bliver ‘renset’:

- Hvis jeg havde dårlig samvittighed, så var det nok ikke den her måde, jeg ville gøre det på. Så ville jeg nok tidligt have afleveret et par fedtede bilag og håbet på, den gik, siger han til DR Kultur.

BT har de seneste uger beskrevet, at tre af hovedkræfterne på produktionen af ‘Antichrist’, daværende producer i Zentropa, Meta Louise Foldager, og de to økonomiansvarlige producere, Ole Østergaard og Sanne Glæsel, var så frustrerede over at udgifterne til ‘Antichrist’ voksede ud over det budgetterede, at de i april 2010 udarbejdede et kort notat i stikordsform, hvoraf det fremgår, at de blev ‘pålagt’ at tage en række udgifter, der ikke eller kun delvist havde med produktionen af ‘Antichrist’ at gøre, og lægge dem ind i filmens enorme budget, så udgifterne blev betalt af blandt andet offentlig filmstøtte.

Læs hele dokumentet her

Se hvad der står i dokumentet i denne grafik (artiklen fortsætter under grafikken):

(Grafikken kan læses på mobilen her - virker ikke på alle mobiler)

Det meste af kritikken går på, at udgifter, der skulle være betalt af Zentropas salgsselskab og konteret via selskaber, der ejes af Peter Aalbæk Jensen selv, blev ‘lagt ind’ og betalt ud af filmens enorme budget, ligesom udgifter, der forekom uvedkommende - særligt et bilag på 200.000 kroner, der angiveligt vedrørte udgifter fra Zentropas deltagelse i Cannes-festivalen to år tidligere - pludselig dukkede op og skulle betales ud af filmens budget.

Producerne drøftede flere gange sagen med Peter Aalbæk Jensen, der også fik udleveret de tre produceres notat, men han fastholdt undervejs, at de skulle gøre, som han sagde, og bruge filmens penge til at betale de pågældende regninger.

BT modtog de tre produceres notat og overdrog det i august med en række spørgsmål til Det Danske Filminstitut, en myndighed under Kulturministeriet, der har ansvaret for statsstøtten. DFI meddelte - efter at have drøftet sagen med revisionshuset Deloitte og statens advokat, Kammeradvokaten, at notatet havde et indhold, en alvor og en detaljeringsgrad, og først og fremmest var forfattet af de mest centrale kræfter på filmen, at sagen nærmere måtte undersøges, og det har DFI siden august forsøgt at blive enig med Zentropa om, indtil i dag uden held.

Det Danske Filminstitut har meddelt, at det indtil videre kun vil kontrollere, hvorvidt Zentropas forklaringer på, at filmen overskred sit budget med 4,2 mio. kr. delvist offentligt betalte penge, er korrekt - den reelle overskridelser var dog 8,4 mio. kr.

Filmen havde et budget på 61,5 mio. kr. og kilder med kendskab til branchen siger, at Peter Aalbæk ‘uden problemer’, hvis undersøgelsen stopper der, kan finde bilag og gode forklaringer til en værdi af 4,2 mio. kr., f.eks. ved at sige, at det omstridte Cannes-bilag på 200.000 kr. intet har at gøre med budgetoverskridelsen, men ‘hører hjemme’ i en anden del af regnskabet.

I så fald vil myndighederne intet finde, der kan belaste Peter Aalbæk Jensen.

En gennemgang af detaljerede lister over udgifter til filmen - de såkaldte ‘kostrapporter’ - rejser også en række spørgsmål, men det er usikkert, hvorvidt de omfattes af undersøgelsen.

Den 7. oktober 2009 hævede Zentropas administration 600.000 kroner i gebyr i filmens budget, uden at angive, hvad gebyret dækkede over.

Det skete fem måneder efter at den færdige film var blevet præsenteret i Cannes. Kilder med forstand på filmregnskaber siger, at beløbet kan være reelt, og for eksempel brugt til at dække udgifter i forbindelse med låntagning. I så fald sker det dog meget sent, nemlig måneder efter filmen er færdig.

Tilsvarende betalte filmen også store udgifter til ‘renter’, hvilket også kan være reelt, idet Zentropa for at dække udgifter til filmproduktion, indtil selskabet modtager garanteret støtte fra investorer, fonde og tv-stationer, er tvunget til at optage dyre banklån. De samlede renteudgifter beløber sig ifølge de detaljerede kostrapporter til 773.121 kroner, men var ikke, da udgifterne blev ‘lagt ind’ i filmen, ledsaget af bagvedliggende bilag eller rentenotaer, og også i dette tilfælde er en del renteudgifter betalt sent, nemlig i marts og juni 2009, hvor hovedparten af finansieringen var udbetalt til selskabet og filmen i øvrigt var - stort set - færdig.

Zentropa er, i modsætning til de fleste andre danske filmselskaber, præget af en omfattende intern afregning. Udstyr, klipning, juridisk service og andet er anbragt i forskellige Zentropa-underselskaber, der så udfærdiger regninger og sender dem til de Zentropa-selskaber, der finansierer de enkelte film. Også regninger på renter og gebyrer bestyres af hovedselskabet, der så hæver pengene i filmenes budget.

Zentropa har tidligere - men uden at det nogensinde er bevist - været under mistanke for at sælge ydelser til sig selv til en kunstig høj pris for derved at flytte penge fra de offentligt støttede filmprojekter og ind i de økonomisk nødlidende Peter Aalbæk Jensen-selskaber, og det er endnu uklart, hvorvidt Det Danske Filminstitut i forbindelse med den igangværende undersøgelse vil forsøge at klarlægge, hvorvidt den interne afregning på ‘Antichrist’ er sket til markedspris eller til for høje priser.

BT har tidligere beskrevet, at Peter Aalbæk Jensen beregnede sig 10 procent i ‘faktureringsgebyr for at sende en regning på brug af teknisk udstyr til Zentropas egne filmproduktioner. Blot dén ene sag har Det Danske Filminstitut ved hjælp af revisionshuset Deloitte i månedsvis forsøgt at trænge til bunds i - uden held.

I den konkrete sag blev der af Zentropas hovedselskaber pålagt et gebyr for at sende en regning til underselskabet Zentropa Rambuk i de tilfælde, hvor Rambuk lejede teknisk udstyr via et tredje Zentropa-underselskab - TeknikFyn Aps.

TeknikFyn ejer ganske¨vist ikke teknisk udstyr, men er oprettet på en adresse i et sommerhus på Fyn. På en måde ser det ud som om, at Zentropa ved udvalgte lejligheder bruger store beløb på Fyn, ganske som det er et krav for at få regional filmstøtte fra den offentligt støttede filmfond FilmFyn.

Kilder har tidligere fortalt BT, at Zentropas fynske selskab ikke er andet end et proformaselskab, der stort set intet ejer, og som blot tjener det formål at trække penge ud af netop den fynske filmfond. Derfor er TeknikFyn afhængig af, at der ‘sluses’ gennem store beløb gennem selskabet.

BT har tidligere skrevet, at Peter Aalbæk Jensen skulle have kaldt revisorer fra firmaet Deloitte for nogle 'bøsser'. Ordet 'bøsser' er hentet fra et citat i en artikel på eb.dk. BT har fået en henvendelse fra Zentropa, hvor det angiver, at Peter Aalbæk Jensen er blevet fejlciteret og i stedet havde kaldt Deloittes folk for nogle 'bøhtosser'.

Efter henvendelsen fra Zentropa er ordet ændret. BT beklager fejlen.

Andre læser også