Den ærlige næstformand Zenia Stampe bliver et kendt ansigt i den radikale folketingsgruppe

Hendes markante holdninger til monarkiet har tidligere skabt overskrifter. Nu er Zenia Stampe på vej ind i Folketinget, men det ændrer ikke på, at hun er stadig er stolt over at være republikaner, med det medfølgende oprør mod kongehuset.

- Jeg er republikaner, og det er jeg den eneste, der melder ærligt ud om, siger Zenia Stampe, der ikke mener, at hendes holdninger er så unormale.

Ny grundlov
Hun har blandt andet dannet Den Republikanske Grundlovsbevægelse DRGB, som arbejder for en ny grundlov, der fratager monarkiet dets medfødte særrettigheder, og giver det til folket i stedet. Zenia Stampe tror på hendes projekt, men hun erkender, at det kræver en nænsom tilgang, hvis hun skal gøre en forskel på det område.


- Jeg vil hellere kæmpe for en ny og moderne grundlov, det er nemmere at samle folk omkring, siger hun.

Hendes kontroversielle holdning har givet hende problemer i partiet, og det var tæt på at koste den unge politiker næstformandsskabet. Hun overlevede dog og blev genvalgt med et snævert flertal.

Hellere mennesker end tal
Generelt interesserer det nye Folketingsmedlem sig meget mere for mennesker end tal. Derfor er det områder som socialpolitik, udlændingepolitik og retspolitik, at hun helst vil arbejde med i Folketinget.


Hvad siger du til, at medierne har sat dig i spil til en ministerplads, blandt andet på TV2?

- Det har jeg slet ikke overvejet. Jeg har kun haft fantasi til at håbe på at blive valgt til Folketinget, siger Zenia Stampe, som først og fremmest glæder sig over valget, der endte ud til stor fordel for Radikale Venstre.

Partiet fik hele 16 mandater, hvilket er syv mandater flere end ved sidste valg i 2007.