Mette Frederiksen har sat et frontalangreb ind mod de alt, alt for mange kolde hænder ude i kommunerne.
Ifølge den socialdemokratiske statsminister bruger kommunerne nemlig i dag for mange penge på 'kolde hænder' og administration.
SVM-regeringen vil også bruge besparelser på kommunernes administration til at betale for det tre milliarder kroner dyre lønløft, som man har lovet særligt udvalgte grupper af offentligt ansatte.
Men faktisk skal statsministeren ikke kigge ret langt ned ad ministergangen for at se, hvor der i den grad er blevet ansat kølige hænder de seneste år.
Siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, er antallet af offentligt ansatte i centraladministrationen ifølge tal fra KL nemlig steget med med knap 10.000 - fra 34.588 til 43.815 ansatte.
Det svarer til en stigning på over 26 procent – eller 192 ekstra medarbejdere hver måned.
Centraladministrationen er en samlet betegnelse for de styrelser og ministerier, som Mette Frederiksen og resten af regeringen er ansvarlige for.
Tirsdag forud for de indledende forhandlinger med partierne om næste års finanslov spurgte B.T. derfor finansminister Nicolai Wammen til den voldsomme stigning af djøf'ere på hans vagt.
Nicolai Wammen, siden du selv blev finansminister i 2019, er der blevet ansat næsten 10.000 ekstra medarbejdere i styrelser og departementer. I lægger op til at skære for 400 millioner. Hvorfor ikke mere?
»Jamen, det gør vi, fordi at vi, ligesom vi beder kommuner og regioner om at skære ned på deres administration, også tager vores egen medicin. Og første skridt på den vej er, at vi på finansloven for næste år sparer vi 400 millioner.«
Det lyder jo flottere at sige 400 millioner end omkring én procent, som det i virkeligheden er. Det svarer også blot til at rulle tilbage til hvor mange medarbejdere, I havde for tre en halv måned siden. Har du virkelig brug for så mange djøf'ere til at hjælpe dig, at du ikke kan undvære flere af dem?
»Jeg har jo netop sagt, at vi kommer til at undvære nogle af dem. Det er dygtige medarbejdere. Det gælder også i regioner og kommuner. De udfører det job, de bliver bedt om. Så det er jo ikke den enkelte medarbejder, det her handler om. Det handler om, hvordan vi bruger pengene bedst muligt som samfund. Der tror vi, at det er klogt at skære ned på det administrative. Det bidrager så til, at vi kan give det her lønløft på tre milliarder kroner.«
Regeringens foreslåede besparelse på 400 millioner kroner om året svarer ifølge fagforeningen Djøf til mellem 500 og 700 årsværk.
Men Wammen, prøv lige at forklare de danskere, der sidder derude og i sidste ende betaler regningen, hvorfor de skal betale for, at I på lidt over fire år ansætter næsten 10.000 ekstra medarbejdere i staten?
»Nu har vi været igennem en periode med med blandt andet corona, der har gjort, at vi undervejs…«
Vi har ikke corona mere, vel?
»Nej. Vi har undervejs haft behov for at ansætte flere. Det ændrer ikke på, at jeg synes, der er kommet for mange administrative medarbejdere. Det er derfor, vi i det her finanslovsforslag lægger op til at finde 400 millioner kroner.«
Men hvordan har I vurderet, at I kun kan undvære for lige præcis det beløb?
Det svarede Nicolai Wammen ikke på, før han sagde tak for denne gang og sluttede pressemødet.
Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen.