Statsministeren deler vandene efter turen til Vingegaards Tour de France-sejrsfest i Paris.

På den ene side mener hendes største fans, at hun naturligvis skulle være der, når hele Danmarks cykelhelt, Jonas Vingegaard, vandt Tour de France. På den anden side mener hendes største fjender, at hun iskoldt udnytter Vingegaards sejr for at gavne sin egen politiske karriere.

Statsministeren dukkede nemlig op på adskillige billeder til sejrsfesten. Hun var både med på podiet og til den efterfølgende fest i den hollandske residens.

Men Mette Frederiksen behøver slet ikke frygte de kritiske røster.

Statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med, at Jonas Vingegaard er på podiet for at modtage bjergtrøjen på Champs-Élysées i Paris efter sidste etape af Tour de France 2022 søndag 24. juli 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med, at Jonas Vingegaard er på podiet for at modtage bjergtrøjen på Champs-Élysées i Paris efter sidste etape af Tour de France 2022 søndag 24. juli 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Hvis jeg var hende og hendes rådgivere, så ville jeg sige: 'Sig skråt op til dem der. Det er dem, der under alle omstændigheder ikke vil stemme på dig'. Det gør hverken fra eller til,« lyder det fra specialist i politisk kommunikation, Klaus Kjøller.

Han forklarer, at dem der reagerer mest negativt på Mette Frederiksen alligevel aldrig kan vindes over, fordi det politiske klima i Danmark efterhånden er meget polariseret.

»Hun behøver ikke frygte dem. For de stemmer er tabt i forvejen,« siger han.

Debatten om Frederiksens besøg i Paris deler vandene i så heftig grad, at folk farer til tasterne på de sociale medier. B.T. har også modtaget massevis af læserbreve fra begge lejre.

Statsminister Mette Frederiksen sammen med Jonas Vingegaard og hans kæreste, Trine Marie Hansen, som er med til fejringen af Jonas Vingegaard med sit team Jumbo-Visma ved den hollandske residens efter sin sejr i Tour de France, Paris, søndag 24. juli 2022.
Statsminister Mette Frederiksen sammen med Jonas Vingegaard og hans kæreste, Trine Marie Hansen, som er med til fejringen af Jonas Vingegaard med sit team Jumbo-Visma ved den hollandske residens efter sin sejr i Tour de France, Paris, søndag 24. juli 2022. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

B.T.s politiske kommentator, Anders Leonhard forklarer, at statsministerens fanskare – eller 'Mettes disciple' – som han kalder dem, støtter hende uanset hvad.

»Mette Frederiksen har fået en kæmpe fanskare, der har været enormt begejstret for hendes coronahåndtering på den ene side og hendes faste hånd på rattet, og på den anden side har hun fået en modstandsbevægelse. Hun er virkelig en statsminister, der skiller vandene,« forklarer han.

Mette Frederiksens fjender har en meget klar holdning til hendes magtfuldkommenhed. Minksagen har bestemt heller ikke gjort det bedre.

»Vi ser tendens til, at Danmark bliver mere polariseret. Ligesom vi har set i USA igennem mange, mange år. Et opdelt samfund. Vi er ikke der, hvor USA er, men vi er på vej i den retning. Vi ser det også i tonen på de sociale medier,« forklarer han.

Statsminister Mette Frederiksen og kronprins Frederik ved podiet på Champs-Élysées i Paris efter sidste etape af Tour de France 2022 søndag 24. juli 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen og kronprins Frederik ved podiet på Champs-Élysées i Paris efter sidste etape af Tour de France 2022 søndag 24. juli 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det handler også om, at tilliden til magthaverne er meget lav, og at skepsissen omkring regeringen og mod politikerne er stigende.

Men Leonard mener ligesom Kjøller, at Frederiksen lige så godt kan give op, når det kommer til kritikerne.

»De er tabt for hende. De mennesker, der farer voldsomt op over den relativt harmløse fejring af Jonas Vingegaard, det er også nogle, der aldrig ville stemme på Mette Frederiksen. Hun er vant til at få meget hård kritik, og det tager hun med stor sindsro,« siger han.

I de seneste meningsmålinger der lavet efter Minkkommissionens rapport viser, at der nærmest er dødt løb mellem rød og blå blok. De fleste forventer da også et folketingsvalg, når sommeren går på hæld.