Venstre og de Konservative opstiller en række krav til fremtidens forsvar. Blandt andet skal veteraner behandles bedre.

Danmarks specialoperationsstyrker – Jægerkorpset og Frømandskorpset – skal bruges til større opgaver af strategisk betydning fremfor til de mindre betydningsfulde, taktiske opgaver, som de hovedsageligt anvendes til i dag. Derfor skal de to korps frigøres fra Hærens Operative Kommando og Søværnets Operative Kommando, og i stedet skal der oprettes en ny specialoperationskommando, som skal underlægges forsvarschefen.

Det foreslår Venstre og de Konservative i en fælles opstilling af krav til et kommende forsvarsforlig, skriver Berlingske.

Specialstyrkerne skal have deres egen kommando, som kan udvikle doktriner, altså styrkens arbejdsmetoder, og desuden skal specialstyrkerne have deres egen, særligt trænede luftenhed. De to partiers forsvarsordførere, Troels Lund Poulsen (V) og Lene Espersen (K), vil ikke gå i detaljer med, hvilke opgaver specialstyrkerne skal løse, eller hvilke fly eller helikoptere, specialstyrkerne skal råde over.

Forskellen på opgaver af taktisk og strategisk karakter kan beskrives med to eksempler fra Afghanistan. Danske specialstyrker har været indsat i den grønne zone for at forhindre Taleban i at udlægge vejsidebomber omkring de danske styrkers baser og transportveje. Det er en taktisk opgave. Andre nationer har indsat deres specialstyrker over længere tid i større områder til at bekæmpe Taleban-ledere på højere niveauer. Det er en opgave af strategisk betydning.

Sikkerhedspolitisk forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er overbevist om, at man med specialstyrker kan sætte de efterhånden få danske militære kapaciteter sammen på nye måder, som kan give mere effekt.

- I stedet for at Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren hver for sig spekulerer på, hvordan de kan få deres egne kapaciteter udsendt, kan man med specialstyrkernes tilgang opstille byggeklodserne på nye måder, siger han til Berlingske.

Som eksempel nævner han, at danske specialstyrker med strategisk brug af Søværnets skibe og Flyvevåbnets fly kan hente gidsler i Somalia eller gå efter Taleban-ledere.

- Men spørgsmålet er også, om man politisk er 100 procent moden til de hårde strategiske opgaver, tilføjer han.

Det spørgsmål stiller VK-ordførerne også.

- Vi må jo afprøve, om der er politisk vilje til at bruge specialstyrkerne strategisk. Vi er enige med regeringen i, at forsvaret skal kunne gå tidligt ind i missioner med blandt andet specialstyrker. Vi mener så også, at man skal kunne blive længere end de par minutter, Zenia Stampe (radikal ordfører, red.) lægger op til, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

V og K lægger derfor vægt på, at forsvaret stadig skal kunne udsende bidrag til længerevarende internationale operationer. Regeringens udspil til forsvarsforlig betyder, at et hærbidrag kun kan deltage i halvandet år, og det er ikke tilstrækkeligt, mener de to partier.

Desuden vil V og K fjerne en meget udskældt praksis i Arbejdsskadestyrelsen, som kræver, at veteraner inden seks måneder skal have henvendt sig til en læge med symptomer på posttraumatisk stresssynddrom, PTSD, hvis de skal have ret til arbejdsskadeerstatning. De to partier stiller selv et lovforslag om det, hvis ikke deres ønske imødekommes under forsvarsforhandlingerne. På spørgsmålet om ikke den tidligere VK-regering kunne have fjernet seks måneders-reglen, siger Troels Lund Poulsen, at der først i oktober blev fremlagt forskningsresultater, som siger, at der nu er dokumentation for, at netop veterangruppen adskiller sig fra andre grupper.

De to ordførere fastholder værnepligten, men det krav betyder, at de også skal finde besparelser for den lille halve milliard, det koster. Sammenlægning af de tre operative kommandoer skal ifølge de to ordførere indbringe mellem 100 og 200 millioner kroner og yderligere udlicitering af blandt andet havmiljøovervågning kan give »et trecifret millionbeløb«. De to partier vil også diskutere, om man skal bruge 100 millioner kroner på grønne initiativer på kasernerne.

- Skulle vi ikke starte med halvdelen?, spørger de.

De indledende besparelser i de kommende to år på 2,5 milliarder kroner, som regeringen har foreslået brugt til en motorvej mellem Herning og Holstebro, vil V og K ikke sætte adresse på, før der er vished for, at pengene kommer i kassen.

- Vi må starte med at se på, om der er behov for pengene til investeringer i forsvaret, siger Lene Espersen til Berlingske.

Men der er ikke sikkerhed for, at pengene bliver i forsvaret. Partiernes finansordførere skal også være med i overvejelserne om, hvad pengene skal bruges til.

Forhandlingerne om forsvarsforliget går kun langsomt fremad og ventes tidligst færdige om en uges tid, skriver avisen.