Venstre vil udvide den amerikansk inspirerede pengeklub Den Liberale Erhvervsklub til alle landets fem regioner. Eksperter mener, at Venstre usynliggør partistøtten.
I et forsøg på at indsamle et rekordstort pengebeløb fra erhvervslivet udvider Venstre nu sin omstridte Liberale Erhvervsklub. Det skriver Berlingske onsdag.
Venstres partisekretær Claus Søgaard-Richter er blevet sat i spidsen for en plan, der skal genere det største pengebeløb fra erhvervslivet til Venstre nogensinde. En central del af planen er at etablere en Venstre-erhvervsklub i alle landets fem regioner, hvor lokale og regionale erhvervsfolk kan mødes med fremtrædende V-politikere, skabe netværk på Christiansborg og donere penge til Venstres partikasse, uden at det direkte fremgår af partiets regnskab, at erhvervsfolkene eller deres virksomhed støtter Venstre økonomisk.
- Vi er i gang med at etablere erhvervsklubben regionalt. Det, vi oplever i øjeblikket, er en stigende interesse for Venstre i det danske erhvervsliv. Hvor vi tidligere havde en særlig tilknytning til bl.a. landbruget, så oplever vi i dag, at dansk erhvervsliv ønsker at etablere en meget, meget tæt kontakt til Venstre, siger partisekretær Claus Søgaard-Richter.
Den Liberale Erhvervsklub blev stiftet for cirka 13 år siden og har siden da sikret Venstre et solidt millionbeløb til partiets valgkampe. Klubben har i mange år været ledet af bestyrelsesformanden for bl.a. SAS og DONG Energy, Fritz Schur, mens medlemslisten er hemmelig. Erhvervsfolkene har typisk betalt et beløb på omkring 20.000 kroner for til gengæld at få indsigt i V-toppens strategi.
Inspiration fra amerikansk valgkamp
Claus Søgaard-Richter har blandt andet hentet inspiration fra den amerikanske præsidentvalgkamp og mener, at Venstre skal drives som en privat virksomhed.
- Det adskiller sig ikke fra andre private virksomheder, som i deres markedsføring bliver nødt til at hæve deres markedsføringsbudget for at reklamere for deres produkter. Det gælder også for et politisk parti, hvor vi skal lægge alt trykket på at markedsføre os som parti og markedsføre os overfor de målgrupper, som vi skal ramme. Det kræver finansiering i den anden ende, siger Claus Søgaard-Richter, som ikke ønsker at oplyse, hvor meget Venstre forventer at indkassere fra erhvervslivet.
- Sidste år brugte vi næsten 32 millioner kroner på valgkampen, og næste valgkamp vil blive dyrere, siger han.
For knap ti år siden var Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, en form for pioner på området, da han etablerede 'Foreningen Københavns Fremtid', der var en lokal udgave af Den Liberale Erhvervklub. Og denne type foreninger vil man se meget mere til, mener Venstres partisekretær.
- Der er forskellige slags tiltag af dem rundt omkring i landet, og der er ikke nogen tvivl om, at de har medvind på cykelstierne, siger Claus Søgaard-Richter.
Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, mener, at Venstres plan er en systematisk måde at udnytte reglerne på.
- Denne måde at usynliggøre den økonomiske partistøtte bliver nu sat endnu mere i system med at udbygge det til regionerne. Det er meget uigennemskueligt. Og med en sådan systematisk udnyttelse af de muligheder, der er, så kan man lige så godt afskaffe reglerne om offentlighed omkring partistøtten, siger han.
Også lektor på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, som har forsket i partistøtte, er betænkelig.
- Det er et demokratisk problem, at loven bliver omgået, hvis vi vil have gennemsigtighed for gennemsigtighedens skyld. Hvis partier får flere midler fra foreninger og organisationer, der primært har til formål at indsamle penge til partierne, så mister vi gennemsigtighed omkring, hvem der bidrager til partierne, siger hun.
HVAD MENER DU? SKAL DER VÆRE FULD ÅBENHED OM PARTISTØTTE? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR
