Eva Selsing er ikke i tvivl: Ét emne er vigtigere end alle andre til det valg, der lader til at være lige på trapperne. Nemlig fædrelandskærlighed.

Hun drømmer om en regering med Morten Messerschmidt som statsminister – og et opgør med det, hun kalder selvhadsk kultur og indvandring.

B.T. spørger nogle af landets største meningsdannere, hvordan deres drømmeregering ser ud.
B.T. spørger nogle af landets største meningsdannere, hvordan deres drømmeregering ser ud. Foto: Linda Kastrup

Bagtæppet taler sit tydelige sprog: valgspekulationerne kører på fuldt tryk, og ifølge politiske eksperter kan statsminister Mette Frederiksen (S) meget vel udskrive det indenfor en måneds tid.

B.T. spørger i den forbindelse nogle af landets største meningsdannere, hvordan deres drømmeregering ser ud. 

Heriblandt debattør og forfatter Eva Selsing.

»Dansk Folkeparti er selvskrevet. Og hvis Morten Messerschmidt kunne blive statsminister med støtte fra nogle af de mindre 'verdensborger'-indstillede partier, så ville det være min drømmekonstellation,« siger hun til B.T. og fortsætter:

'Hvis Morten Messerschmidt kunne blive statsminister med støtte fra nogle af de mindre 'verdensborger'-indstillede partier, så ville det være min drømmekonstellation,' siger Selsing.
'Hvis Morten Messerschmidt kunne blive statsminister med støtte fra nogle af de mindre 'verdensborger'-indstillede partier, så ville det være min drømmekonstellation,' siger Selsing. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Det vil sige et Liberal Alliance, der har forstået, at det vigtigste problem for Danmark er indvandring, og et mindre liberalt Konservativt Folkeparti. Det skal være så fædrelandskærligt som muligt.«

Dansk Folkepartis meningsmålinger var på noget nær himmelflugt tilbage i oktober måned, hvor partier stod til at få hele 12 procents opbakning fra vælgerne.

Siden da er det dog gået ned ad bakke for partiet, der i den seneste Voxmetermåling var blevet halveret - og altså fik blot seks procents tilslutning.

Men Morten Messerschmidt har været under heftig beskydning fra de andre partier under den seneste grønlandskrise. Ville du også have været tryg ved ham som statsminister i dén situation?

»Dem, der har slået på ham, er bare vrede over hans succes med at tale om remigration. Det har været et udtryk for falsk fædrelandskærlighed fra deres side, så det er jeg ikke det mindste nervøs for. Tværtimod håber jeg, at han vil fortsætte med det, som han fik stor succes med.«

Hun fortsætter:

»Mit håb er i det hele taget, at de partier, der rent faktisk holder af Danmark, de vil tale om remigration, og at de ikke vil være bange for at gøre dem på venstrefløjen vrede.«

Stod det til Eva Selsing, så skulle den forestående valgkamp i høj grad også handle om »børnevenlig familiepolitik,« »afdigitalisering af folkeskolen« og en mindre »selvhadsk kulturpolitik.«

»Min drømmeregering vil også være opmærksom på kunst, kultur og arkitektur. Den vil ønske at fjerne noget af alt den grimhed og i stedet begynde at dyrke og være stolt af vores egen smukke, danske og europæiske kulturarv.«

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Det socialdemokratiske godstog buldrer derudad, Mette Frederiksen turnerer med Christian Degn, og 'Udenrigsministeren' toner frem på skærmen i bedste sendetid. B.T.s politiske eksperter dissekerer den vilde politiske fase, vi er vidne til lige nu, og så svarer de på, hvad det betyder for SF – og ikke mindst S – at SF’s stemmesluger Jacob Mark har meldt sit comeback. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Josefine Buhl Brinckmann  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen