Under weekendens voldsomme demonstrationer i København angreb flere autonome aktivister politiet. 

Mindst én person spyttede efter betjente, mens andre kastede både øldåser og en stol mod ordensmagten.

Det viser videomateriale, som B.T. optog, og som kan ses ovenfor, under lørdagens sammenstød i Indre by i København.

Dette kaster nyt lys over de opsigtsvækkende begivenheder, der udfoldede sig særligt på Højbro Plads, hvor to fotografer fra pressen blev ramt af knipler fra politiet, og moddemonstranter satte ild til Dannebrog.

Anledningen var den højreorienterede græsrodsbevægelse Det Danske Folks optog, som autonome og såkaldte antifascistiske aktivister demonstrerede mod.

På en af videoerne har B.T. identificeret en mandlig aktivist i midten af 20erne, der ses spytte mod betjente.

En række organisationer, fagforeninger og partier demonstrerer mod racisme og såkaldt remigration på Thorvaldsens Plads og Ved Stranden i København lørdag den 17. oktober 2026. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Den pågældende er studerende ved Københavns Universitet og har tidligere deltaget i civil ulydighed for Palæstina- og klimabevægelsen.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra manden, men han har via en mellemmand meddelt, at han ikke ønsker at udtale sig.

Foruden »spyttemanden« kan B.T. også dokumentere episoder, hvor aktivister har kastet øldåser og sågar en caféstol efter politiet.

De personer, der kastede genstande mod betjentene, er på videooptagelserne maskerede – i strid med tildækningsforbuddet

Dette flugter med, at presseansvarlig fra Københavns Politi Troels Jensen har oplyst til B.T., at »der er registreret en håndfuld sager om vold mod polititjenestemænd, hvor der ikke er fundet nogen mistænkte gerningspersoner.«

Københavns Politi har tilføjet, at der i forbindelse med lørdagens ballade i alt er sigtet ni personer. Sigtelserne handler blandt andet om vold, forsøg på grov vold, overtrædelse af knivloven og vold mod polititjenestemand.

Under weekendens voldsomme demonstrationer i København angreb flere autonome aktivister politiet. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Blandt støtterne af moddemonstrationen mod Det Danske Folk var ifølge en Facebookbegivenhed Autonom Infoservice, Enhedslisten - København, Revolutionært Kommunistisk Parti, og den militante gruppe Antifascistisk Aktion (AFA, red.).

Sidstnævnte har ifølge Weekendavisen siden 1990'erne været involveret i flere voldelige overfald på højreradikale.

Moddemonstrationerne, hvoraf nogen - oplyser politiet til B.T. - var både anmeldte og ikke-anmeldte, samlede dermed en bred vifte af venstrefløjen, hvoraf en hård kerne altså valgte konfrontationen med politiet.

B.T. har kontaktet AFA og spurgt, om de har kendskab til voldshandlingerne begået mod det danske politi, og hvordan de oplevede lørdagens begivenheder. AFA har ikke reageret på B.T.s henvendelse.

Der var også uromagere at finde lørdag hos folk, der så ud til at tilhøre Det Danske Folks optog.

Det fremgår af B.T.s optagelser fra dagen, at enkelte opsøgte moddemonstrationerne for at provokere. Et par gange endte dette i slagsmål. De mest voldsomme sammenstød fandt dog hovedsageligt sted mellem politiet og de autonome aktivister.

Videoen overrasker ikke historiker René Karpantschof, der selv har en baggrund som BZ'er og længe har beskæftiget sig med sociale protester.

»Hvis man ikke har set sådan noget før, så kan det godt virke voldsomt, at folk er så ophidsede, råber og kaster med dåser. Men jeg vurderer, at dette hører til i tumult-kategorien,« siger han til B.T. og fortsætter:

»Mange demonstranter vil løbe deres vej, når politiet bruger magt, men så er der også dem, der bliver mere vrede, og som synes, de har haft dårlige oplevelser med politiet før, som de derfor har en fjendtlig indstilling overfor.«

Karpantschof forklarer, at der på den måde i forvejen eksisterer nogen fjendebilleder, hvor autonome ser politiet som nogen, der beskytter borgerlige:

»Det kan forklare, hvorfor venstreradikale er mere i front end andre grupper i sådan en situation her.«

De seneste år har Politiets Efterretningstjeneste opjusteret trusselsniveauet fra venstreekstremister fra 'ingen indikationer på en trussel' til 'en potentiel trussel.'

I 'Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2026' står der: 

»Truslen fra venstreekstremisme udspringer primært fra mindre fysiske grupper samlet om anarkistiske og antifascistiske narrativer samt nye løse aktivitetsbaserede netværk centreret omkring den reaktualiserede pro-palæstinensiske dagsorden.«

I PETs tilsvarende rapport fra 2025 fremgår det, at man i Tyskland har registreret en stigning på omkring 20 procent i voldelige hændelser begået af venstreekstremister - og særligt rettet mod politiet.

Ifølge René Karpantschof er det svært at se en direkte kobling til andre optøjer ude i Europa.

»Men jeg er også sikker på, at alle nok har det, der for eksempel sker i Frankrig i baghovedet. Mange af aktørerne selv ser deres aktioner i en international sammenhæng.«

»Fremtiden er der ingen, der ved noget om. Men det er klart, at der er masser af spændinger i luften, der potentielt kan udvikle sig.«