Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, blev vrissen og afbrød og irettesatte B.T. s politiske redaktør, Emilie Jäger, midt under et interview.

Det skete, da snakken faldt på muligheden for en blå regering efter valget – med deltagelse af Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.

Emilie Jäger spurgte umiddelbart før partilederdebatten hos Publicistklubben onsdag formiddag DF-formanden, om han ikke ødelægger muligheden for en borgerlig regering ved at være så kontant i sin afvisning af Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, som har været både under valgkampen og i sin tale på valgaftenen.

»Nu er det ikke mig, der har stiftet et parti med det formål at holde Lars Løkke uden for indflydelse. Jeg synes jo, han passede meget godt ind i Venstre, indtil han selv smuttede ud af bagdøren. Det er Lars Løkke, der har stiftet et parti med henblik på at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse,« svarede Morten Messerschmidt.

Du sagde i går i din tale efter valget, at I vil æde Lars Løkke Rasmussen. Nu lyder det som om, du måske bløder en smule op ved at lægge bolden over til ham. Er det stadig ultimativt for jer?

»Hvad er det, jeg siger, der er at bløde op?,« spurgte Morten Messerschmidt.

Du siger, det må være op til ham. At han egentlig passer meget godt ind i Venstre...

»Nej, nej, nej. Nu skal du ikke manipulere, hvad det er, jeg siger,« afbrød DF-formanden.

Ifølge Morten Messerschmidt er hele præmissen bag spørgemålet forkert, fordi Løkke tidligere har afvist at samarbejde med Dansk Folkeparti:

Du kan se interviewet og Morten Messerschmidts reaktion på Emilie Jägers spørgsmål her:

»Det er et lidt underligt spørgsmål at stille, om jeg vil gøre ham til minister,« lyder det afsluttende fra Morten Messerschmidt, før han gik ind til partilederdebatten hos Publicistklubben.

Under en ophedet debat rakte Messerschmidt pludselig hånden ud til Løkke – en manøvre, som ifølge B.T.s politiske analytiker, Joachim B. Olsen, var genial.

Hvorfor, kan du læse HER.

Du kan også følge alle valgkampens dramaer og udviklinger i vores liveblog, som du finder lige HER.

Husk, at du kan lytte til 'B.T. Valgkamp' på B.T.dk, Spotify, og Apple Podcast.

B.T. Valgkamp

Stemmerne er talt op, men regeringsmagten er langt fra afgjort endnu! B.T.s politiske eksperter guider dig igennem valgets mudrede resultater, og så leger de en noget nær umulig bogstavsleg, når de gør dig klogere på, hvem der kan danne en regering – hvis det overhovedet kan lade sig gøre? Rubrik:  Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalister: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producere: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.