'Vi var i chok': Partiledere ser tilbage på historisk terrorangreb
»Den 11. september viste, hvor sårbare vi kan være over for mennesker, der vil os det ondt.«

»Den 11. september viste, hvor sårbare vi kan være over for mennesker, der vil os det ondt.«

I dag er det præcist 25 år siden, at et af de største og mest historiske terrorangreb fandt sted.
Den 11. september 2001 mistede næsten 3.000 mennesker livet under islamistiske angreb mod USA, hvor Pentagon og New Yorks berømte tvillingetårne blev angrebet af kaprede fly.
B.T. har spurgt partiledere på Christiansborg, hvordan de mindes dagen, og hvad de har lært af angrebene.
Pelle Dragsted, Enhedslisten:

»Jeg husker bedst de forfærdelige billeder af mennesker der hoppede i døden fra tårnene for at undgå at brænde ihjel. Det har ligesom brændt sig fast i hukommelsen.«
»Det er flere lektier. Dels selvfølgelig hvor farlig og voldelig den ekstreme politiske islamisme er. Men vi har også lært, at de krige som blev sat i gang af USA bagefter - både i Afghanistan og Irak ikke gjorde verden mere sikker. Snarere tvært imod.«
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti:
»Jeg var lige kommet hjem fra universitetet og så billederne på tv. Dengang havde vi ikke smartphones og sociale medier, som vi har i dag, så nyheden ramte på en helt anden og voldsom måde. Jeg husker chokket og følelsen af, at verden pludselig havde forandret sig.«

»11.september kom til at definere min generation. Den vigtigste lære er, at vi ikke må være naive om den civilisatoriske konflikt, som terrorangrebet blotlagde. Vesten bygger på demokrati, frihedsrettigheder, sekularisme og menneskets ret til selv at forme sit liv. De værdier skal vi turde forsvare.«
»For Europas muslimer rejser det også et grundlæggende valg: Vil man helhjertet omfavne det frie, demokratiske og sekulære samfund og sætte det over religiøse krav – eller vil man vende sig imod det? Muligheden for at vælge friheden og lyset er der. Alternativet er et mørke, som vi så konsekvenserne af den 11. september 2001.«
Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti:
»Som så mange andre fulgte jeg tragedien på TV. Jeg husker det som en fuldstændig surrealistisk oplevelse. Tragedien var på samme tid så konkret og sorgfuld - og så abstrakt og uvirkelig. Særligt New York City - som jeg har besøgt utallige gange både før og siden – ændrede for altid karakter og udseende.«

»Dengang omfavnede hele Europa USA med sympati og medfølelse. Og da USA aktiverede NATO’s artikel 5 og kaldte på sine allierede, trådte Danmark også til. I min levetid har trusselsbilledet aldrig været så alvorligt og så komplekst som det vi ser i disse år. Derfor er det også vigtigere end nogensinde, at vi står sammen med vores allierede, og at vi fortsat er på vagt over for islamisk terror og andre trusler mod os og vores demokrati.«
Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne:
»Jeg husker det fuldstændig tydeligt. Jeg var til bestyrelsesmøde lidt nord for Skive, og da det er slut, går jeg udenfor, og der var et hav af opkald på min telefon. Så tænker jeg, at jeg må skynde mig hjem og på vejen kører jeg ind på en tankstation for at se, om de viser angrebet på deres fjernsyn. Det gjorde de. Og folk stod foran fjernsynet og forstod intet af, hvad der var sket. Vi var i chok. Der var ingen, der havde forestillet sig, at så stort et angreb kunne finde sted. Jeg endte med at være oppe hele natten og følge med.«
»Den første læring var, at vi fandt ud af, hvor Danmark stod i verden. Vi fandt vores plads. Efterfølgende fik det store konsekvenser for os med udsendte soldater, men hvis der er to ting, der har defineret min levetid og mig selv, så har det være 9/11 og Muhammedkrisen. Fordi det blev så tydeligt, hvad det er, vi er oppe imod. Hvem det er, der i virkeligheden ønsker at ødelægge den frihed, som generationer før os har opbygget.«
Troels Lund Poulsen, Venstre:

»Jeg husker dagen meget tydeligt. Jeg var folketingskandidat og skulle til møde i Jylland. Jeg fik nyheden, lige inden jeg skulle med toget. Det blev en meget lang togtur. Man kunne jo ikke følge med i nyhederne på samme måde, som man kan i dag, så jeg sad mest med mine egne tanker om, hvad det var, der var sket. Jeg kan huske, at jeg tænkte meget over konsekvenserne. Hvad ville det her betyde for USA, for Europa og for Danmark? Allerede dengang var der en klar fornemmelse af, at vi var vidner til noget, der kom til at forandre verden.«
»For mig er den vigtigste lektie, at vi skal passe på den frihed, vi ofte tager for givet i hverdagen. Den 11. september viste, hvor sårbare vi kan være over for mennesker, der vil os det ondt. Derfor skal vi tage vores sikkerhed alvorligt og stå tæt sammen med vores allierede. Men vi skal også holde fast i at leve frit. Terroristerne skal ikke bestemme, hvordan vi indretter vores liv.«
Mona Juul, De Konservative:
»Jeg sad på mit kontor i mit gamle job, da det skete. Jeg kan huske, at der først var meget forvirring, og at vi tændte for tv’et og så til med tiltagende vantro og ubehag. Jeg sov nærmest ikke i flere dage efter, fordi jeg fulgte så intenst med. Det er stadig svært at begribe, hvordan nogen kan være så ondskabsfulde. Og billederne af dem, der sprang i døden, sidder stadig på min nethinde.«
»Den største lektie er, at historien igen og igen viser os, at ondskab findes - og at vi skal beskytte hinanden bedre mod den. Og så skal vi aldrig tage noget for givet, vi er nødt til at være til stede og leve livet her og nu.«