Så står vi her igen.
USAs præsident Donald Trump truer Grønland og siger, at Danmark intet har gjort for at sikre de kolde breddegrader militært.
Men ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) har Danmark imidlertid investeret »markant« i Arktis. Det skriver hun på Instagram.
Så hvem af de to har egentlig ret?
Med andre ord: Hvad har Danmark helt konkret foretaget sig de seneste 12 måneder, hvor Trump sidst råbte op, for sikre Grønland?
Det har B.T. sat sig for at undersøge.
Svaret er, at Mette Frederiksen først og fremmest har indgået milliardaftaler. Og afholdt store militærøvelser. Og haft Frankrigs præsident Emanuel Macron på besøg i Nuuk.
De militære kapaciteter og isenkram - de lader vente på sig.
Konkret blev Arktis Delaftale 1, på knap femten milliarder, indgået i januar måned sidste år for at skaffe tre nye arktiske skibe, langtrækkende droner, etablering af satellitkapacitet og jordbaserede sensorer.
Men det var ikke alt. For i oktober landede så Arktis delaftale 2. Til hele 27,4 milliarder kroner.
Forsvarsforligskredsen blev blandt andet enige om erhvervelsen af to yderligere arktiske skibe, maritime patruljefly og flere droner.
Det lyder ambitiøst. Men de fine tiltag får først effekt om nogle år.
Det bekræfter forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen overfor B.T.:
»Danmark har gjort og købt en hel masse, men der er langt fra, at du køber en flyvemaskine og til, at den faktisk flyver rundt.«
Han fortsætter:
»Så selvom man har gjort en masse ting, så kan du ikke se det i Grønland endnu. På kapacitetssiden er der ikke kommet noget.«
Det var søndag, at USAs præsident Donald Trump gentog, at USA »har brug for Grønland.«
»Vi har brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed, og Danmark vil ikke være i stand til at gøre det, det kan jeg sige jer,« sagde Donald Trump.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen så har USA grund til at frygte, at Danmark måske slet ikke sætter handling bag ordene.
»Vi skal huske, at under Trumps første præsidentperiode, vedtog vi en Arktis-kapacitetspakke, hvor vi lovede alt muligt,« siger Viggo.
»Men så blev Trump ikke valgt til præsident igen, og så blev det ikke til noget, udover en beredskabsuddannelse for tyve grønlændere. Sagt på en anden måde: Man har ikke gjort noget som helst.«
Forfatter og forsvarsjournalist på netmediet OLFI Peter Ernstved Rasmussen deler sin navnebrors kritik.
»Det har virkelig været useriøst. Og det har været under Mette Frederiksens regering,« siger han til B.T. og fortsætter:
»Der gik mange år før, at hun begyndte at tage det her alvorligt, selvom vi var mange, der råbte på sidelinjen.«
Derfor, mener Peter Viggo Jakobsen, havde vicepræsident JD Vance ret, da han til stor furore anklagede Danmark for at være en dårlig allieret, fordi vi ikke lever op til vores forpligtelser.
»Derfor er spørgsmålet, om USA nu forsøger at holde os til ilden, fordi de har erfaret, at hvis de letter presset, så render vi fra aftalen, ligesom, vi siden Anden Verdenskrig har været nogle nasserøve?«
Peter Viggo Jakobsen fortsætter:
»Hvis dét er tilfældet, så er det rationelt fra Trumps side. Men det, der gør os utrygge er, hvis han reelt bare vil have Grønland. Uanset hvor mange milliarder, vi investerer.«
Statsminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at give en kommentar til denne artikel.
I stedet erkender forsvarsminister Troels Lun Poulsen i en skriftlig kommentar til B.T., at Danmark »i mange år ikke har investeret tilstrækkeligt i Arktis.«
»Men i tæt dialog med den grønlandske regering Naalakkersuisut og det færøske landsstyre har vi i løbet af 2025 landet Delaftale 1 og 2 om Arktis og Nordatlanten,« skriver han og fortsætter:
»Det er store og vigtige aftaler til en samlet værdi af over 42 mia. kroner over de kommende år og som leverer på en række centrale områder, herunder nye arktiske skibe, maritime patruljefly samt styrket satellitkapacitet, overvågning og signalindhentning.«
Troels Lund tilføjer:
»Herudover øges den militære tilstedeværelse med en ny militær enhed under Arktisk Kommando, ligesom der etableres et nyt militært hovedkvarter til Arktisk Kommando i Nuuk.«
