Samfundet har svigtet mange af de indvandrerdrenge, som aldrig får en uddannelse, mener social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Det skal folkeskolereformen lave om på.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) mødte engang en dreng ved navn Mohammed. Han var kommet til Danmark fra Somalia sammen med sin mor og en håndfuld søskende, og familien havde fået en lejlighed i Gellerupparken i Aarhus. Da Mohammed begyndte i dansk skole, fik han ikke megen hjælp fra moderen, og han var selv nødt til at fortælle hende, hvor vigtigt det var, at han lavede sine lektier, fik madpakke med og alle de andre ting, som forældre sørger for i de mindste klasser. Moderen, som aldrig selv har gået i skole, vidste simpelthen ikke, hvad der krævedes af hende.

- Pointen er, at vi har svigtet en hel masse unger, som har fået for lidt ud af deres skolegang, siger Karen Hækkerup til Berlingske.

Mohammeds mor og andre som hende skulle have haft mere støtte, så de kunne have hjulpet deres børn bedre i skolen, påpeger ministeren.

Som beskrevet i Berlingske mandag viser en ny analyse, at hver tredje indvandrerdreng aldrig kommer videre i uddannelsessystemet end folkeskolen. Det er næsten dobbelt så stor en andel som hos de etnisk danske drenge.

- I dag giver vi ikke alle børn, der bliver født i de udsatte boligområder, muligheden for en god tilværelse, skolegang og uddannelse. Vi har ikke været gode nok til at tale med forældrene og forventningsafstemme med dem, når deres børn kom i skole. Vi har ladet folk passe sig selv, siger Karen Hækkerup til Berlingske.

Derfor er det nødvendigt med »markante forandringer« i blandt andet uddannelsessystemet, mener hun. Folkeskolereformen, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) for nylig præsenterede, er ét af tiltagene. Ganske vist er »indvandrere« og »nydanskere« ikke nævnt med et eneste ord, men udspillet indeholder en række initiativer, som ventes at gavne netop de nydanske drenge.

Det gælder for eksempel de såkaldte »aktivitetstimer«, hvor lærere og pædagoger skal give eleverne en mere afvekslende skoledag med fysisk aktivitet og lektiehjælp, og det gælder en større inddragelse af forældrene via blandt andet fælles brugerportaler. Desuden skal overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse gøres mere naturlig, og eleverne i 8. klasse skal have foretaget »uddannelsesparathedsvurderinger«.

Karen Hækkerup er »overbevist om«, at reformen vil hjælpe indvandrerdrengene:

- Nu tager vi ansvaret for, at det skal lykkes og for at gøre skolegangen til et helstøbt projekt. Lektiehjælpen betyder for eksempel, at de tosprogede elever ikke bliver overladt til deres forældre, som måske ikke kan hjælpe med hjemmeopgaverne, siger hun til Berlingske.

Er reformen nok?

- Nej, der skal meget andet til, og vi er også i gang med andre projekter, men reformen er en vigtig del af løsningen.

Det er Niels Egelund, centerleder på Aarhus Universitets Center for Strategisk Uddannelsesforskning, enig i.

- Folkeskolereformen er udmærket, og jeg er sikker på, at den vil hjælpe de tosprogede drenge på vej. Man skal bare huske, at for mange af drengene er skaden allerede sket inden, de begynder i skolen, siger Niels Egelund til Berlingske og henviser til, at en del tosprogede elever ikke taler ordentligt dansk ved skolestarten. Derfor foreslår han tvungen vuggestue eller børnehave.

Dén idé har været diskuteret, men blev droppet, fortæller Karen Hækkerup:

- Vi sprogtester i stedet børnene, når de er helt små, og hvis de ikke er gode nok til dansk, stiller vi krav til, at de møder op til særlig danskundervisning. Det er den måde, vi har valgt.